Lårbakken

Navnet kendes tidligst i markbogen 1682 i formerne Lahr Biergs Ager, Laahr Biergs Ager og derefter på matrikelkort 1785 i formen Lorbierg. Dernæst kender vi navnet fra Tang Kristensens Danske Sagn (Ny række, 3. bind, 1931) i formerne Laarbærbankerne, Laarbankerne eller Laarene. Af disse viser den første tilbage til markbogs- og matrikelkortformerne med subst. bjerg. Den nuværende sammensætningsform med subst. bakke kender vi først fra 1954 (Lorbakkerne). Det er ikke helt usædvanligt, at de (næsten) synonyme ord banke, bakke og bjerg veksler i danske naturnavne. Der kan dårligt være tvivl om, at første led er subst. lår anvendt sammenlignende om de høje bakker nord for Svinninge. Om det er menneskets lår eller andre dyrs lår, der er tænkt på, lader sig ikke afklare, men i sagnet gengivet hos Tang Kristensen er det i al fald kvindelår. Tilsvarende anvendelse af subst. lår findes andre steder i landet. I Grandløse sogn bruges Lårene om tre sammenhængende bakker, og i Lild sogn i Hanherred er Lårene navn på en sti mellem to bakker. Det kan være samme motiv, som foreligger ved Lårbakken, hvor den gamle landevej løber op som en hulvej.