Gudmindrup Strandvej 22

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Karl Sørensens hus, Gudmindrup ca. 1918. - Fotograf: Ukendt.
Gudmindrup Strandvej 22, matr. nr. 9am, Gudmindrup By, 4573 Højby.

Huset på billedet til højre ejedes af Karl Sørensen, som ses yderst til højre.

Karl Sørensen og hans kone Hanne boede i dette hus til de døde.

Karl Sørensen murede og snedkererede for folk - han var ikke faglært.

Det er hans værksted, som vi ser på billedet.

Drejebænken stod lige inde bagved vinduerne og han lavede f.eks. også armbrøste og pile til børnene.

På taget ses Karl Sørensens kone Johanne Boline Margrethe (med forklæde), og ved hendes venstre side deres piger Olga (med stenen), og Norma (bagved Olga).

Olga blev gift med Tormod Hansen i Stenstrup og hun fungerede i mange år som sygekassebestyrerinde.

Norma blev gift med mejeribestyreren i Asnæs.

Til venstre ses Jenny Madsen, der i 1920 blev gift med vognmand Peter Jensen, Gudmindrupvej 18. Hun døde i 1927 af tuberkulose.

De øvrige personer kendes ikke.

Huset, der ligger bagved til venstre i billedet var P. Jacobsens hus.


Gudmindrup Strandvej 22 ca. 1950 efter renoveringen. - Fotograf: Ukendt.










Kilde: Lokalarkivet 2012.--SOC 29. sep 2012, 15:30 (CEST)