Kildeenggård
Kildeenggård, Ulstrup, Vig, Odsherred, matr. nr. 3c.
Gården ejes af Mads Peter Ejnar Madsen, der er født på gården 20. oktober 1901. Han overtog den 1919 som bestyrer for forældrene Ane og Niels Laurits Madsen, og blev derefter selvejer 1938.
Han er gift med Elly Valborg Madsen født 14. februar 1904 i Rode, hvor hendes forældre, Karen Kristine og Jens Peter Petersen havde en gård.
Kildeenggård er udflyttet fra Ulstrup by 1858, og dens stuehus og kostald står endnu fra den tid, hvorimod hestestalden er opført 1894 og laden 1904. Stuehuset og kostalden er siden undermurede og restaurerede, og der er opført svinestald 1908. Gården har været i slægtens eje siden udflytningen. der er indlagt elektrisk lys og kraft, og der er vindmotor til eget mølleri. Gården er opført som 4-længet gård med køreport, og tækket med strå, undtagen stuehuset, der er tækket med asbest.
Arealet er på 28 tdr. land.
Besætningen udgør 4 belgiske heste, 12 malkekøer og 8 ungkreaturer.
Madsen var på Høng Højskole 1920.
Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 2. dec 2011, 15:16 (CET)