Lindeallé 39
Lindeallé 39, matr. nr. 42, Nykøbing Sjælland.
Fritliggende gadehus i en etage, syv fag langt, og med opskalket halvvalmet tag.
Opført som to-familiebolig, men i dag indrettet med en beboelse med gavlværelser under tag.
Baghus i gården med bygningskrop som gadehuset, dog uden en stram fagdeling af facaderne. Indrettet med en beboelse med værelser under tag.
I gårdens vestskel et mindre udhus på tre fag, en etage, grundmuret, pudset og hvidkalket, og med teglhængt heltag.
Begge gavle i gadehuset er omsat i nyt bindingsværk, som står sort opstolpet, og med skurede og hvidmalede tavl.
Soklen er huset rundt let fremkraget, pudset og sortmalet.
Taget er hængt med vingetegl. I rygningen en blankmuret skorstenspibe i røde sten.
Baghuset er en nyopført kopi af gadehuset, såvel i bygningskrop som i materialevalg.
Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 24. jun 2012, 14:07 (CEST)