Klintevej 4 - 4a
Klintevej 4 - 4a, matr. nr. 123, Nykøbing Sjælland.
Bygningen er omtalt som "Den gamle ryttergård", hvor tidligere postvogne var opstaldet. Dette har dog ikke kunnet vertificeres skriftligt, men dermed ikke usandsynligt.
Grunden, og dermed også længen, blev udstykket fra hjørnegrunden matr. nr. 122 i begyndelsen af 1800-tallet.
Bygningen er formentlig opført i slutningen af 1700-tallet.
En port i længen lukkes i 1912, og gadesiden er blevet grundmuret indenfor de senere tiår i 1900-tallet.
Gadelængen er på 12 fagt i en etage, og med opskalket heltag.
Grundmuret gadeside og mod gårdside i bindingsværk, delvist omsat i grundmur.
Over gårdsidens vestre fag er en grundmuret ludeudbygning på to fag.
Indrettet med tre beboelser.
Bygningen er opført i bindingsværk, men omsat i grundmur mod gaden, der står rustikpudset uden overfladebehandling.
Soklen er let fremkraget og glatpudset, og siden er uden gesimsafslutning mod tag.
Gårdsiden står over pudset og sortmalet markstenssokkel, og med bindingsværk i de otte vestre fag, mens resten er omsat i grundmur. Murværk og tavl er pudset og gulmalet sammen med tømmeret.
Taget er hængt med vingetegl, og i rygningen to blankmurede skorstenspiber.
Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 26. jun 2012, 13:05 (CEST)