Vesterbro 17
Vesterbro 17, matr. nr. 94b, Nykøbing Sjælland.
Bygningen er opført af tømmermester E. L. Eriksen i 1897 som lægebolig.
Indrettet med beboelse, konsultationsværelse og venteværelse.
Verandaen er opført samtidig med hovedhuset, mens garagen ved østgavlen er tilbygget senere.
Fritliggende gadehus, grundmuret og i en etage over kælder, og med frontkvist mod gaden i et heltag på høj trempel.
Over gårdsiden en lukket verandsbygning med fladt, zinkklædt tag.
Indrettet med en beboelse med værelser under tag.
Bygningen er opført i håndbrændte maskinsten, gule med detaljer i røde sten over rustikpudset sokkel.
Taget er klædt med skifer og har udhæng i gavle og langsider båret af profilskårne spærender. I rygningen to blankmurede skorstenspiber, og i tagets gårdside en lav taskekvist.
Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 1. jul 2012, 14:10 (CEST)