Forside

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Ugens Artikel: Esterhøjstenen

Esterhøj
Navnet Esterhøj optræder første gang i markbogen fra 1682. Forleddet er et kvindenavn; enten det gammeldanske Estrid eller det gammeltestamentlige Ester. Efterleddet er ordet høj i betydningen gravhøj.

Esterhøj er Odsherreds højeste punkt, 320 fod over havet.

Her findes den 45000 pund tunge genforeningssten, som blev hentet ved Høve Skovstrand og trukket 2500 m op på højen. 11 spand heste og mægtige rækker af mennesker trak stenen op ad høve stræde.


På stenen læses:

Døren stængtes, Magten kued,

Hjerter længtes, Haabet lued.

Gud det ledte, Tro var fast,

Underet skete, Lænken brast.

Teksten skyldes pastor N. A. Jensen, Møgeltønder. - Tegningen med løven, der har sprængt sin lænke skyldes kunstmaler Troels Trier, Vallekilde. - Stenhuggerarbejdet er udført af firmaet Knudsen og Søn, Holbæk.


Historien:

Billede og uddrag af historien "Esterhøjstenen et gjenforeningsminde" ved sognepræst Wald. W. Bagger, Asnæs:

På et møde på Asnæs skole i 1920 blev det foreslået at rejse en genforeningssten på sognets højeste punkt, Esterhøjs 85 meter høje top, og fru Katrine Wiggers Nielsen, Høve Brugsforening, foreslog derefter, at så skulle det være "Troldestenen" på Høve strand, senere af sagkundskaben anslået til en vægt på 45.000 pund. Læs her hvorfor den kaldtes "Troldestenen" i: Trolden i Esterhøj.


Søg på Odsherred Wiki

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

[Læs mere ]

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med en wikipedia, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

Wikipedia'en er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.