Særdomstolen i Nykøbing Sjælland

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Særdomstolen i Nykøbing Sjælland.

Da anden verdenskrig sluttede i 1945 kom det til et retsopgør med dem, som havde fraterniseret med tyskerne og deres ideologi.

I alle større byer i landet blev oprettet "særdomstole" til retsopgøret, og således også i Nykøbing Sjælland.

Faktisk blev mange frataget deres borgerrettigheder - fortabelse af almen tillid - hvilket bl.a. betød de ikke kunne få nogen ting fra det offentlige, og kunne ikke få tilladelse til noget som helst.


Her er et udpluk af avisartiklerne:


1946 den 28. januar blev Andrea Hansen, Lindeallé, løsladt. Hun har siddet interneret siden 5. maj 1945, men blev løsladt da statsadvokaten på grund af bevisets stilling har frafaldet tiltale.

Odsherred Tidende 29. januar 1946.

+

1947 den 2. januar rejses tiltale mod FORD-forhandler Anton Hansen efter værnemager lov nr. 2, den såkaldte "milde" værnemagerlov.

Han tiltaltes for utilbørligt samarbejde med værnemagten, da han ved at have udført bilreparationer fra 1942 til kapitulationen for godt 400.000,00 kr., hvilket bevirkede han måtte fordoble sit mandskab.

Han tiltaltes for at have holdt 93.129,00 kr. af omsætningen med værnemagten udenfor bøgerne, uagtet at han var bogføringspligtig.

Han skulle have solgt 6 tyske dæk fra vogne, der var indsat til reparation til urimelige priser, ialt 6.000,00 kr., samt at have solgt de nævnte dæk uden tilladelse fra Varedirektoratet.

Han tiltaltes for ikke ved kapitulationen at have anmeldt to tyske lastbildæk, som han havde gemt på loftet over sin privatlejlighed, til de danske myndigheder.

(Der blev ført en masse vidner).

1947 den 21. januar faldt der dom i alle sager, og Anton Hansen blev frikendt for værnemageri, da han kunne bevise han ikke arbejdede for tyskerne, men blev dømt for de andre forhold. Han fik 4 måneders fængsel, og en tillægsbøde på 4.000,00 kr. Yderligere konfiskeredes 3.000,00 kr., som ulovlig overpris for de tyske dæk.

Odsherred Tidende 2. og 21. januar 1947.

+

1947 blev Bernhard Heinrich August Dominic stillet for særretten i Nykøbing Sjælland.

Han gik under dæknavnet "Bremer", og var næstkommanderende i gestapo-afdelingen i Hundested

1947 den 1. februar fik smedesvend Bernhard Heinrich August Dominic, i Nykøbing kaldet "den lange gestapomand", stadfæstet sin dom på 8 års fængsel, og fortabelse af almen tillid for bestandig, men anklagemyndigheden ankede til landsretten med krav om skærpelse af straffen.

1947 den 2. oktober fik Bernhard Heinrich August Dominic forlænget straffen ved landsretten til 12 års fængsel, og fortabelse af almen tillid for bestandig.

Han havde arbejdet som tolk for tyskerne fra 1943 til kapitulationen, og deltaget i anholdelser og mishandlinger i Helsingør, Hornbæk og Hundested.

I november og december 1944 havde han deltaget i talrige anholdelser i Nykøbing Sjælland af bl.a. biografdirektør Vejlsgård, murermester Robert Larsen, og en hel masse unge Nykøbinggensere.

Odsherred Tidende 1. februar 1947.

+

1947 blev landsforræderne Briksbøl Nielsen og Aage Mathiesen dømt hver 2 års fængsel ved særretten i Nykøbing Sjælland.

1947 den 27. maj forhøjede Landsrettens 10. afdeling i Holbæk straffene til 3 års fængsel.

Birksbøl Nielsen var under besættelsen ansat hos det tyske sikkerhedspoliti på Dagmarhus, og fik til opgave at rejse rundt i landet til opgivne adresser i forskellige byer og udgive sig som repræsentant for modstandsbevægelsen, der skulle samle penge ind til undergrundsarbejdet.

Det gik i et par måneder, indtil han kom til læge Fonnesbech-Wulff i Nykøbing Sjælland.

Denne meldte ham til politiet og Birkbøl blev arresteret og idømt et år og tre måneders fængsel for plattenslageri.

Efter kapitulationen blev Birkbøl idømt fængselsstraf igen ved retten i Nykøbing.

Kilde: Odsherred Tidende 28. maj 1947.

+




Nu var det ikke kun domstolen, altså særretten, der dømte de danskere, der havde fraterniseret med tyskerne, for den folkelige domstol og mange foreninger dømte mange danskere ude i kulden.


Her er nogle eksempler:


1946 den 3. januar er sygeplejerske Astrid Mathiasen, tidligere Fårevejle, ekskluderet af Dansk Sygeplejeråd for bestandig på grund af unational optræden.

Hun er for længst afskediget fra sin gerning i Fårevejle, og hendes mand, fhv. journalist Aage Mathiassen, sidder interneret i København for værnemageri.

+



(Under Udarbejdelse)

Kilde: ?