Hans Christian Andersen
Hans Christian Andersen, parcellist, Skovhavegård, pelsavler og hønseriejer, Eskildstrup, Odsherred.
Han er født på ejendommen 7. februar 1891.
Han overtog ejendommen i 1919, og er fjerde led af slægten, der ejer gården.
Han er gift med Alfrida Kirstine Andersen, der er født i Hønsinge 23. november 1894.
Han havde en stor hønsefarm, og på et tidspunkt en pelsfarm.
Han var en af de første i Odsherred, der oprettede en pelsfarm.
Han var i en lang årrække i bestyrelsen, og senere formand fra 1941 for Vig Husmandsforening (Vig-Egebjerg Husmandsforening).
Han var i bestyrelsen for Vig Radikale Venstreforening.
Han har været i bestyrelsen for Svenstrup Hestehave Brugsforening og Svinninge Andelsmejeri.
Siden 1943 medlem af Vig sogneråd i et par perioder.
Han var i kasse- og regnskabsudvalget.
Han var formand for tremands-udvalget.
1959 den 8. august afstod han gården, med 14½ tdr. land, med overtagelse snarest til Poul Christensen, Torslunde, og købt chauffør Hilmer Johansens ejendom Kildestræde 24 i Nykøbing Sjælland.
+
Se også søsteren: Marie Andersen, Nykøbing Sj..
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 2. februar 1951 og 4. december 1958 og 8. august 1959 og 31. januar 1961.--SOC 15. apr 2015, 15:57 (CEST)