Nakke Skole

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Postkort med Nakke gamle Skole 1909. - Fotograf: Poul Helms, Nykøbing Sjælland.
Nakke Skole, Nakke, Rørvig.

1735 - 1955.

Rytterskolen i Nakke hørte under et af kronens 12 rytterdistrikter, og under kong Frederik den 4. blev der oprettet såkaldte rytterskoler.

Skolen, som var en almindelig børneskole, blev oprettet i 1735, og degnen i Rørvig blev ansvarlig for undervisningen.

Undervisningen på disse skoler blev ofte forestået af personer uden den fornødne kompetence, og var under tilsyn af provsten.


Lærere ved skolen:

Lærer Georg Sørensen til 1922, og han blev en navnkundig lærer, hvis datter, Gudrun, blev gift 1920 med tømrermester Poul Fr. Poulsen.

Lærer ved skolen, og medlem af sognerådet i Rørvig 1922: Hans Juhl Andersen.

Enelærer ved skolen fra 1. november 1931 var Hans Arnold Andreassen.

Klassebillede fra Nakke skole 1909.


+


På skolen sidder en tavle, se tavlens tekst her: Tavlen på Nakke Skole.

+

1955 den 4. august er skolen solgt til overlæge Poul Helge Andresen, København, for 37.000,00 kr., hvoraf 7.000,00 kr. kontant, og resten over 12½ år til 5½ pct. i rente.

Overlægeparret, der fra ungdommen har tilknytning til landet, har ønsket at få et hus på landet på deres ældre dage.

De vil de første år benytte huset som sommerbolig, men derefter, når overlægen om 4 år bliver pensioneret, tage fast ophold i Nakke.

De vil også i det store og hele bevare skolen i dens nuværende form.


Kilde: Lokalarkivet 2012. - Dansk Skole-Stat bind II, Arthur Jensens Forlag 1933. - Holbæk Amts Venstreblad 4. august 1955 og 15. januar 1962.--SOC 22. sep 2012, 14:08 (CEST)