Nyrup Vandværk
Nyrup Vandværk, Nyrup Strandvang, Nyrup, Højby sogn, Odsherred.
1959 den 30. maj er der afholdt stiftende generalforsamling på Nyrup Vandværk i Strandvang.
Gårdejer Sigurd Vestergård, Nyrup, blev formand. - Malermester Jensen, Nyrup, kasserer. - Typograf Vagn Henriksen, Holbæk, sekretær.
Der er indtil nu tilmeldt 100 interessenter.
Borearbejdet bliver udført af Ålborg-firmaet Lindholdt.
1967 den 14. marts er vandværket nu overdraget til bestyrelsen for I/S Nyrup-Strandvang Vandværk af firmaet Frede Dalgaard, Holbæk, Brdr. Brandt, Svinninge, og Højby Elektrikeren Knud Hansen.
Det nye vandværk har kostet 600.000,00 kr., og man vil kunne levere rent vand til ca. 2.500 husstande.
Sagen om det gamle vandværk ligger for tiden i landsretten.
1970 den 21. juli har man endeligt overtaget det omstridte I/S Nyrup Strandvang Vandværk. Der er nu 1.596 andelshavere.
Formand blev telefonmester Louis Kårup, Kalundborg.
1972 i juli blev holdt en generalforsamling, der måtte gøres om. Det var en strid om en sag mod A/S Solgrund med 86 tilslutninger, der var endt i højesteret, samt udelukkelse af en andelshaver som var ugyldig.
Som ny formand valgtes Henri Ruuningen, København.
1973 ved generalforsamlingen i Højbyhallen var der for første gang lejlighed til at hilse på de nye bestyrelsesmedlemmer, som blev præsenteret for de fremmødte andelshavere.
Hele bestyrelsen er udskiftet på grund af nogle gamle love om valg for en vis periode.
Den nye bestyrelse består af: Formand J. Heick, København, næstformand Kristian Sørensen, Højby, kasserer Arne Hougård, Herlev, sekretær Keld Jarlsborg, København og Johs. Bukholt, Brøndbyvester.
Det blev oplyst, at der er vandingsforbud, der gælder hele året. der må kun vandes med slange mellem kl. 19 og 21. Overtrædelse heraf vil medføre, at vanforsyningen afbrydes, og at der skal betales 180,00 kr. for at få lukket op igen.
Indtil 1979 var formanden Jul F. Nielsen, der på grund af uenigheder udtrådte af foreningen.
1979 den 17. august, på et nyt konstituerende bestyrelsesmøde, valgtes Erling Sørensen, Holbæk, til ny formand.
Indtil 1979 var vandværksbestyreren Helmer Jensen.
I en kort tid i 1979 var vandværksbestyreren værkets faste smed, Niels Pollmann, Højby, men det var kun for en kort periode.
1979 den 1. oktober tiltrådte maskinmester Thorolf Hammelbo som ny vandværksbestyrer. Han har erfaring med teknikken fra flere vandværk, bl.a. på Grønland, og har arbejdet "i maskinen" på Dansk Potlands skibe.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 30. maj 1959 og 14. marts 1967 og 21. juli 1970 og 26. juli 1972 og 21. juli 1973 og 16. august og 18. august 1979.--SOC 1. jul 2013, 12:26 (CEST)