Skamlebækgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Skamlebækgården og Skamlebæk Radiostation.
Skamlebæk Radio med Skamlebæggården til højre ca. 1931. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Skamlebækgården, oprindeligt matr. nr. 7a, Ordrup by, Fårevejle. Nuværende matr. nr. 7dt, Ordrup by, Fårevejle. Skamlebækvej 4.

1890 kom Niels Petersen til gården fra København. Han havde været rekvisithandler i Sølvgade, og tjent penge nok til at købe gården.

Niels Petersen havde fire sønner: Emil, Knud, Frederik og Rasmus, og to døtre. De tre sønner blev ved landbruget, mens Knud blev løjtnant, og kom senere til DSB.

1912 overtog Peter Poulsen gården. Det gik godt i krigsårene, men i 1918 kørte han fast, og Banken for Holbæk og Omegn overtog den.

Banken tog et meget stort strandareal fra, inden den afhændedes til Sofus Nielsen i 1921.

Mange er de, der i årene fremover fik sommerpension hos Mathilde og Sofus på Skamlebækgården, med den store have, og idylliske sø.

1929 købte Post- & Telegrafvæsenet af Sofus Nielsen 40 tdr. land hvorpå Skamlebæk Radiostation er bygget.

Sofus Nielsen havde to sønner: Osvald og Ingolf. Osvald sejlede under krigen i amerikansk tjeneste, og døde derovre i 1946.

1945 overtog Ingolf Nielsen gården. Der var endnu sandjord tilbage, og der fandt en rask udstykning sted til sommerhuse.

1952 købte Post- & Telegrafvæsenet hele gården, hvor der er rejst mange antenner og fjernsynstårnet, der ses vidt omkring.

Den tilbageværende markjord blev forpagtet til Hans Jakob Nielsen.


Kilde: Lokalarkivet 2012. - Arilds Lokaltidende nr. 1 - 1982.--SOC 17. feb 2012, 13:14 (CET)