Kapellet og kirkegården

Fra odswiki
Version fra 25. sep 2011, 20:02 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Kapellet på Amtshospitalet er opført af samme arkitekt som tegnede hospitalet, nemlig Kristoffer Warming. Kapellet er opført i nyklassisk stil, og er fra 1918, altså 3...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Kapellet på Amtshospitalet er opført af samme arkitekt som tegnede hospitalet, nemlig Kristoffer Warming.

Kapellet er opført i nyklassisk stil, og er fra 1918, altså 3 år senere end da selve hospitalet stod færdigt. Dette skyldtes at kapellet blev rejst som en konsekvens af "Den Spanske Syges" hærgen i Danmark såvel som på hospitalet.

I forbindelse med kapellet ligger hospitalets kirkegård. Denne er enestående i Danmark, og ligger smukt placeret mellem skovens træer. På kirkegården ligger patienterne fra hospitalet, som af forskellige årsager ikke kunne, eller skulle, begraves i hjemsognet, hvorfor staten forestod deres begravelse på hospitalets kirkegård.

Herved fik kirkegården også et ensartet udtryk da alle sten blev støbt i beton og fremstillet på selve hospitalet.

Kirkegården er opdelt efter samme princip som hospitalet - nemlig i en kvindeside og en mandsside, og dermed blev patienterne holdt adskilte såvel i livet som i døden.


Kildemateriale: Psykiatrisk Museums brochure.--SOC 25. sep 2011, 21:02 (CEST)