Kelstrup

Kelstrup by, Vig sogn, Odsherred.

I de gamle skrifter stavet Ketils, Kjelds-thorp, Kæthælstorp. Kielstrup, Kelstrop = Kellers, Kelders thorp.

Navnet bliver af Caro og Vedel Simonsen henført til disse navne.

1396 nævnes en gård i Kæthelstorp i Odsherred.

I Ovennævnte år 1396 stadfæstes 1397 af ridder Erik et Dr. Margrethe I gavebrev til Vor Frues Kloster i Roskilde, som skulle være skrevet i Kæthildstorp.

Om det er fra denne gård Kong Frederik III har udstedet adskillige breve, hvor der blandt dem var Nykøbing Sjællands købstadsprivillegier 1570, og en bevilling til en hr. P. Christiansen i Nykøbing Sjælland den 23. januar samme år vides ikke.

1832 lå her 5 bøndergårde, 18 huse med jord og 2 uden jord. Derudover havde der ligget en vejrmølle, der dette år var nedlagt.

Her lå ruinerne af en "Kjeldstrupgård" (formodentlig) ca. 16 kvadrat alen. Murernes højde som de er dette år er ca. 3 en halv alen i det højeste, og af kampe og munkesten. Det ser ud som om det kunne være ruinerne af et tårn.

Folk fortæller på denne tid, at der ved dette tårn har stået en borggård med voldgrav om, hvilket 50 år tidligere skulle være fyldt op og planeret.

I Nykøbing Sjællands rådhusarkiv findes intet herom, og heller ikke i bispernes kataloger og optegnelser.

Den høje bakke syd for Keldstrup kalder man "Brokkebjerg".

Se: Dronning Margrethe den 1.s Jagtslot.

Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.--SOC 4. maj 2012, 15:14 (CEST)

En Uddybende beskrivelse:

I Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2, 2001 kan man læse følgende:

Kommer man ad landevejen fra Holbæk - rute 21 - og passerer grænsen mellem Dragsholm og Trundholm kommuner, er Kelstrup det første man møder.

Kelstrup er ikke en by vi nu hører så meget til, men det er en by, der var kendt for mange hundrede år tilbage.

Byen har tidligere heddet Ketilstorp eller Kjeldstorp. I 1316 nævnes Kelstrup som Kæthælstorp.

Det første skriftlige vidnedsbyrd har vi fra 1396 i et dokument, hvor fru Gese Olufsdatter, enke efter Engelbrekt Wederhusen, afstår al sin rettighed i "Kæthælstorp Gardh i Odzhæreth", hvorpå hun og hendes husbond havde haft deres livsbrev, til dronning Margrethe.

Året efter besøger dronning Margrethes søstersøn, Erik af Pommern, Kelstrup, og stadfæster her et gavebrev fra dr. Margrethe til Vor Frue Kloster i Roskilde.

I 1510 var Chr. II på besøg i Kelstrup og han udstedte en bevilling derfra.

I 1664 fik Frederik III's renternester Henrik Muller bevilling til at nedlægge 9 gårde i Kelstrup by, og oprette en hovedgård (som han senere oprettede Anneberg). Det korn dog aldrig til udførelse.

Gården stod ubeboet i mange år og efterhånden var stedet så forfaldent, at man omkring 1780 planerede de dybe voldgrave og voldene.

Endnu omkring 1830 fandtes ruiner af Kelstrupgård, 16 kvadratalen murrester af munkesten og kampesten i 3.die alens højde. De stammer fra et tårn, mens selve borgen har ligget sydøst for dette. Borgen har ligget højt og været omgivet af eng og sø mod vest og syd og af grav mod øst og nord. Man har indtil vore dage pløjet tegl og munkesten op i nærheden, og der er fundet munkesten i bl.a. købmandens have.

Omkring 1960, da man gravede kælder ud til et hus i byen, stødte man på bunden af voldgraven.

Desværre er der i dag ikke meget tilbage af den fredede ruin.

Fra busstoppestedet midt i Kelstrup fører en markvej dertil (ca. 50 m).