Isby

Nu forsvundet landsby, der endnu i begyndelsen af 1500-tallet lå ved Rørvig kirke. Om denne bebyggelse ved man intet med sikkerhed; den er ikke nævnt i tidlige jordebøger. En rejsende(J H Larsen) nævnte 1830, at han havde talt med folk ”der påstår at have set tomterne deraf. Selv kunne ingen se, men "sagnet er dog almindeligt". bemærkede han.

Imidlertid opstår sagn sjældent uden grund, og i tilfældet Isby taler sandsynligheden for, at landsbyen har eksisteret. Alene kirkens tilstedeværelse er en slags bekræftelse. Da den blev opført omkring 1200, har der antagelig ligget en bebyggelse her.

Dengang lå den ved kysten, idet et sund vest for kirken forbandt Kattegat med Isefjorden. Rørvig-halvøen var da en ø eller rettere to øer (Isøerne), hvor hovedbyen på den nordligste var Isby. Kraftige klimaændringer omkring år l000 bevirkede at de geografiske forhold ændrede sig. Nye vind- og strømretninger medførte at havet nu aflejrede sand langs hele nordkysten af Sjælland og dermed lukkede bl.a indløbet til Isefjorden ved Isby. De efterfølgende århundreder afsattes stadig større mængder sand, hvorved stranden voksede, og omkring l500 begyndte sandfygningerne.

I 1527 bad bønderne om at blive befriet for landgilde "thi vi kan ikke længere yde det. Guds straf er overgået os på den måde, at sand helt har ødelagt vor ene vang og en del af de to andre vange ... Nu er nogle af gårdene øde og flere bliver det snart, for de der ikke er født på stedet vil rejse bort, fordi der ikke er sådan avling, som her var i for- dums tid".

Markerne blev på grund af sandflugten dækket af flyvesand i op til en meters tykkelse. Fortsat dyrkning af jorden blev selvsagt umulig, og det er således sandsynligt at bønderne brød deres gårde ned og flyttede dem til Rørvig. I 1586 skal der have ligget 7 gårde i Rørvig, mens der hundrede år senere var 25 gårde. Landsbyen Isby var da forsvundet og nævntes ikke ved matriklen 1682.

Kilde: Forsvundne landsbyer i Odsherred/ af Kurt Sørensen, 1983.