Sonnerup skov
Det blev ved Kgl. resolution af ll. december 1799 vedtaget at arealet, der henlå som lynghede ud mod Kattegat, skulle anlægges som skov.
Man startede i 1801-02, og i løbet af årene 1803-04 var 25 tdr. land tilsået med fyr og birk.
Dengang var det almindeligt, at man såede skov.
Bund og vejrforhold var imidlertid meget barske, idet bunden mest består af sand og vinden fra havet er salt og stærk.
I 1822 var alt faktisk gået ud, og det på trods af, at man i årene 1802-19 havde sået ca. 900 pund frø, og udplantet ca.166.000 planter fordelt på birk - el - fyr og gran. Man anlagde derefter nogle flettede dobbelte risgærder, bagved hvilke man plantede løvtræer som læbælte.
Da dette læbælte var i god vækst, indførte man den østrigske fyr som også nu er hovedparten af træerne i skoven, og nu lykkedes det at få skoven i vækst, men først ca. 1860 var arealet fuldt tilplantet.
I 1959-60 blev der atter ødelagt en stor del af skovens kulturer, ja næsten dem alle, og også en del af de gamle træer gik tabt. Dennegang var det p.g.a. den svigtende nedbør i kulturenes vækstperiode, at det gik galt.
Et stort genplantningsarbejde fandt sted i årene 1961-64, men p.g.a. den ringe jordbund led skoven atter stor skade under de store storme i 1967 og 1981.
Kilde: Artikel i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 4 – 1988.
