Kongsørehus

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Skovfogedstedet "Kongsørehus" ca. 1948. - Fotoet er taget af Otto Weinrich fra toppen af en af de høje ædelgran der lå lige ved vejen.
Skovfogedstedet Kongsørehus, Sandskredsvej 26, Hølkerup, Egebjerg sogn, Odsherred.

1910 blev stuehuset bygget.

Indkørselen til "Kongsørehus" ca. 1945. - Disse store popler er muligvis plantet 1910 da stuehuset blev bygget, men i 1970 faldt de for alderdom da en af dem væltede i en storm. - Foto: Poul Kristiansen.

Foruden skovfogeden, hans kone og 2-3 børn, havde de en pige, og en eller to karle, hvor den ene var kusk, og mest arbejdede med hestene i skoven.

Af kreaturer var der to heste, 5-6 malkekøer, en flok svin, og en del høns.

Skoven havde 5-6 faste arbejdere hele året, og når der skulle vinterskoves yderligere 4-5 stykker. 2-3 måneder om foråret og sommeren, når der skulle plantes, og planteskolen vedligeholdes, var der endnu flere beskæftiget, og skoven kunne sagtens brødføde op til 15 mennesker.

Skoven er nu i 2003 underlagt skovfogeden i Anneberg, huset bruges til bolig for folk, der har tilknytning til skovdistriktet.


Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.--SOC 16. nov 2012, 23:50 (CET)