Nykøbing Sj. Toldkammer

Fra odswiki
Version fra 20. dec 2019, 22:24 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Toldkammeret, Havnegade, Nykøbing Sjælland.
Havnegade 9. - Foto: SOC 2014.

1924 til 1932 var J. F. Jensen, Nykøbing Sj., toldforvalter i Nykøbing Sjælland.

1940-1945 var toldforvalteren Georg Gretlund.

1945 den 1. maj er toldkontrollør i Padborg, H. W. Willumsen, konstitueret som toldforvalter.

1946 den 1. december er toldbetjentaspirant E. T. Koch, Nykøbing Sjælland, forfremmet til toldbetjent samme sted.

1947 den 21. august er toldelev A. G. Nielsen ansat i Nykøbing Sj.

1948 den 18. oktober er kontorist frk. E. K. Jørgensen, Odense, forflyttet til Nykøbing Sjælland.

1948 den 25. oktober ved hjemsendelse fra militærtjeneste, forflyttes toldassistent J. Helt Hansen, Frederiksværk, til Nykøbing Sjælland.

1948 den 25. oktober forflyttes toldassistent E. B. Nielsen, Ringsted, til Nykøbing Sjælland.

1948 den 1. november forflyttes toldassistent C. G. Michaelsen til København.

1952 den 24. oktober efter sidste licitation over murer- og tømrerarbejdet i den nye toldbygning, hvor h.h.v. H. V. Andersen og Carl V. Andersen & Søn, var billigst med et bud på 29.400,00 kr. og 19.900,00 kr., vil byggeriet straks blive begyndt, så huset ventes færdigt i januar 1953.

1953 den 21. september flyttede toldforvalter Havkrog Jensen, og hans personale, ind i den nye toldkammerbygning, der skal afhjælpe på Jernbanepladsen, hvor der skal indrettes rutebilstation.

1972 den 27. november har Odsherreds Jernbane købt bygningen for 100.000,00 kr. – ejendomsvurderingen 160.000,00 kr. og grundværdien 18.600,00 kr.

Ministeriet har godkendt salget fordi der i 1955 er indgivet en kontrakt mellem Toldvæsenet og Odsherreds Jernbane. Ifølge denne overlader jernbanen vederlagsfrit grunden til toldvæsenet, der har brugsret til arealet så længe det ønskes. Samtidig er det i kontrakten fastslået, at i tilfælde af toldstedets nedlæggelse vil banen være villig til at overtage de til den tid værende bygninger på grunden.

1972 den 13. december godkendte regeringens finansudvalg Odsherreds Jernbanes køb af Toldkammerbygningen, men måtte misbillige, at Nykøbing kommunes Tekniske Forvaltning som lejer af huset havde overtaget dette til brug, før handelen var forelagt og godkendt af finansudvalget.


Se også: S. Rud-Petersen, landinspektør.

Se også: Landinspektørkontoret.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 27. november og 14. december 1972. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 15. november 1977 og 30. september 1978. - Odsherred Tidende 3. december 1946 og 21. august 1947 og 20. oktober og 20. november 1948.--SOC 14. aug 2013, 16:50 (CEST)