H.S. Sørensen
H. S. Sørensen, førstelærer, Vig Skole, Vig, Odsherred.
Han er født 1862 i Vig Skole, hvor hans far var præstesøn fra Holstebroegnen, hvor han i nogle år virkede som lærer. Der var 4 brødre, hvoraf en blev biskop i Århus, 1 præst i Gadstrup og 2 lærere i Vig og i Nakke.
Han tog skolelærer-eksamen i Aarhus 1882 efter i 2 år at have været på Jonstrup og i 1 år på Jellinge Seminarium.
Han var derefter hjælpelærer hos Hertig i Nr. Asmindrup Skole.
Og her traf han sin tilkommende hustru.
Efter et par år tog han hjem til sin far i Vig for at hjælpe ham med skolegerningen.
Efter faderens afsked i 1888 blev han udnævnt til førstelœrer i Vig.
1927 tog han afsked med lærergerningen efter 43 år.
Han beholdt hvervet som regnskabsfører for sognesparekassen, en bestilling han havde overtaget 1915 efter først at have været revisor i 21 år. Først omkring 1945 trak han sig tilbage fra sognesparekassens ledelse, og blev afløst af sin efterfølger i Vig Skole, førstelærer Larsen.
Han beklædte en række tillidshverv.
Han var i mange år medlem af menighedsrådet.
1946 mistede han sin hustru.
Derefter flyttede han til sin datter, der er gift med parcellist Laur. Petersen, Møllebakken, Vig.
Derudover endnu to døtre, der bor i henholdsvis Odense og København.
Hans søn, Aksel Sørensen, blev lektor i Roskilde.
H. S. Sørensen døde 19. august 1947.
Kilde: Odsherred Tidende 20. august 1947. - --SOC 22. marts 2019, 14:36 (CET)