Martinus Frank

Fra odswiki
Version fra 27. nov 2018, 10:49 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Betty og Martinus Franzk.
Foto: Mia Lundholm, 2018.

Martinus Frank, former og fiskehandler, Rørvigvej 5, "Vi To", Nykøbing Sjælland.

Han er født 7. april 1885 i Horsens.

Han blev gift 6. oktober 1900 i Holbæk med Betty Marqvertsen, der er født 30. april 1883.

Umiddelbart efter brylluppet flyttede de til Nørregade i Nykøbing Sjælland, men da der ikke var meget jernstøberi i byen, flyttede de igen.

Han arbejdede derefter fra 1902 i en årrække på sin gamle læreplads, C. M. Hess´ jernstøberi i Vejle, hvor han var i to perioder.

Efter et uheld gik Martinus Frank i længere tid uden at kunne bestille noget, så parret flyttede 1911 tilbage til Nykøbing Sjælland, afbrudt af en periode i Vejle.

I Nakke stod der på flere gårde de høje slanke kakkelovne støbt på Hess´ Jernstøberi, og det blev sagt, at Martinus Frank kunne huske alle serienumrene
på de forskellige ovne.

I nogle år drev han fiskeforretning.

Ved udlægning af "Ratin" for kommunen besøgte han næsten alle husstande i byen.

I ægteskabet er 14 børn.

+

Under krigen 1940-45 efterstræbte tyskerne to af former Francks sønner på Rørvigvej.

Gestapo kom flere gange i hjemmet for at afhøre forældrene, og under et af disse forhør imponerede fru Betty Frank både sin mand og tyskerne.

Hun har 10 sønner og 4 døtre, og under opremsningen af sønnernes navne sagde hun, da tyskerne kom til den sjette: "Stå ret! Det forlanger jeres fører for 6 sønner - jeg har 10!"

Tyskerne blev så duperede, at de smækkede hælene sammen og stod ret.


Betty og Martinus Francks sølvbryllup 6. oktober 1925.
Foto: Mia Lundholm, 2018.
Betty og Martinus Francks guldbryllup 6. oktober 1950.
Foto: Mia Lundholm, 2018.
Betty og Martinus 14 børn.
Foto: Mia Lundholm, 2018.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 30. september 1950 og 29. april 1953 og 1. april 1954. - Annie Brydegaard Danielsen, Holbæk, 2016. - Odsherred Tidende 28. april 1948. - Mia Lundholm, 2018.--SOC 11. nov 2016, 15:09 (CET)