Borren

Der er tre borganlæg nær Nygård og Højby, og det mindste af de tre, Borren, stammer antagelig fra vikingetiden og den tidlige middelalder. Den lå på en ø eller halvø i Højby sø, som måske på det tidspunkt slet ikke var en sø, men en del af en havarm der strakte sig ind i landet mellem bakkerne.

Storeborg eller Borren har muligvis været en såkaldt folkeborg, hvortil befolkningen søgte når den følte sig truet. Ved fælles hjælp har man kunnet forsvare sig selv og sine dyr, dækket bag beskyttende vold- og muranlæg. Borren blev udgravet i 1911, og fremviser stadig resterne af en 175 meter lang og 2 meter svær kampestensmur mod landsiden, med spor af en portbygning, samt fundamenterne til et kraftigt tårn med to-tre meter tykke mure midt på den tidligere ø. Det er sandsynligt at øen har været delt i to, med tårnet på den yderste og vanskeligst tilgængelige del. Men ellers ved man intet om stedet. I løbet af middelalderen har det mistet sin betydning.

Der er dog knyttet sagn til stedet, som tyder på at Borren senere er blevet en befæstet gård, en herregård. Historien om ridder Ebbe og hans to døtre der i 1366 skal have myrdet deres bejlere i Højby kirke, fortæller at ridderen boede på gården, og betegnelsen "Jomfruburet" er knyttet til den ene af Ruinerne. Senere samledes jordene til herregården Borrevang.

Men Borren har været et større forsvarsværk, og man kan ikke udelukke at her er tale om et militært anlæg fra vikingetiden. Borren kan have været sæde for en stor høvding, der i bassinet omkring øen (Højby sø) har haft en lille flådehavn, velbeskyttet mod angribende fjender udefra. Isefjordsområdet var jo rigets midtpunkt på den tid, og det var her flåderne samledes til togter.

Kildehenvisning: Klæbel 1981.--SOC 3. okt 2011, 08:13 (CEST)