Paradisgården

Fra odswiki
Version fra 17. sep 2018, 15:12 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Paradisgården, Nørrevang pr. Rørvig, matr. nr. 6a.

Gården ejes af Hans Aksel Elvin Sinding Petersen, der er født på gården 3. juli 1905, som søn af Anna Marie og Hans Julius Petersen.

Han overtog gården 1936.

Han er gift med Thora Petersen født i Vellev sogn i Viborg amt 7. marts 1912 som datter af Johanne og Mourits Mouritsen.

Ved overtagelsen 1936 medfulgte 19 tdr. land opdyrket jord og 30 tdr. land, der består af eng, mose, klit og skov. Der er i foråret 1946 frasolgt 7½ tdr. land strandgrund, og Hans Petersen har beplantet 2 tdr. land med nåletræer siden overtagelsen.

Bygningerne er opført omkring 1840, og er tækket med strå.

Besætningen består af 3 belgiske heste, 9 malkekøer og 8 ungkreaturer af R.D.M., og endvidere af 7 svin og 6 får.

Gården har været i slægtens eje siden den blev grundlagt, og Hans Petersens forældre overtog den i 1903 efter bedstefaderen, Kristian Petersen.

Hans Petersen var på Høng Landbrugsskole 1926-27.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 11. sept 2018, 12:59 (CET)