Jens Sigurd Jørgensen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Jens Sigurd Jørgensen, handelsdelegeret, Jagtborg, Odsherred.

Blev kaldt "Jagtborg-Jørgensen".

1948 den 8. november blev han ved landsretten krævet dømt til døden for, angiveri, værnemageri, trusler og drab på to frihedskæmpere.

For det sidste forhold blev han frifundet ved retten i Nordre Birk, hvor han idømtes 16 års fængsel, men anklagemyndigheden har appelleret, og i dag påstodes han dømt til døden.

Han blev bl.a. dømt for i december 1941 at have telefoneret til dommerfuldmægtig Georg Ulrich, Nykøbing Sjælland, og beklaget sig over, at der var foretaget udlægningsforretning i hans hustrus ejendom, og han truede med at anmelde Ulrich til tyskerne.

Også hans hustru, Tove Jørgensen, frifandtes for tiltale og angiveri, men også for hendes vedkommende er dommen appelleret til landsretten, hvor der skal afhøres 74 vidner.

Jens Sigurd Jørgensen blev idømt 14 års fængsel for at have været medlem af det tyske politi og for værnemageri.

Han idømtes endvidere til at betale 140.000,00 kr., hvilke penge politiet ikke har kunne finde.

Nu er det opklaret, at fru Jørgensen havde et beløb på 2.800,00 kr. indestående i Landmandsbanken på sit eget navn, og ved en kendelse afsagt af Søndre Birks ret, er det bestemt, at beløbet skal tilfalde statskassen.

Fru Jørgensen havde påstået, at det drejede sig om husholdningspenge, hun havde opsparet under besættelsen.


Kilde: Odsherred Tidende 8. november 1948 - Holbæk Amts Venstreblad 22. april 1949.--SOC, 18. aug. 2018.