Højby Andelsfryseri

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Højby Andelsfryseri, Nygårdsvej, Højby, Odsherred.

1950 den 21. juli afholdtes stiftende generalforsamling.

Bestyrelsen kom til at bestå af: Parcellist Peter Olsen, Nyvang. - Gårdejer Anders Andersen, Søgård. - Gårdejer Svend Hansen, Stenstrup. - Gårdejer Peter Nielsen, Søholm. - Gårdejer Th. Olsen, Højby.

Fryseriet startede i 1950 med 150 velbesøgte boxe, senere kom 30 mere til, og der var god brug for dem op til slutningen af 1960-erne.

Formand fra oprettelsen 1950 til nedlæggelsen 1974 var Peter Olsen.

Ved generalforsamlingen 1973 kunne foreningen opvise et underskud på 1.000 kr., og her luftede bestyrelsen en nedlæggelse af fryseriet.

1974 på generalforsamlingen den 11. juli kunne formanden for fryseriet, Peter Olsen, Nyvang, fortælle der allerede var fundet en køber til bygningen, som står til 35.000 kr. i ejendomsskyld.

En måned før generalforsamlingen havde bestyrelsen besluttet at slukke for fryserne til januar.

Blandt brugerne har været Amtshospitalet, andelshaverne har betalt 40 kr. årligt for en halv box, og 75 kr. årligt for en hel box, og af og til når en hjemmefryser gik i stå, har folk kunnet leje en halv box for et kortere tidsrum.

14 dage efter var der indkaldt til en ny generalforsamling den 11. juli 1974.

Der var intet at komme efter, og formanden, Peter Olsen, kunne meddele, at der havde været lukket for nye medlemmer siden foråret.

Amtshospitalet kunne 1. juli opsige 50 boxe, og havde fundet en anden mulighed.

Den næste generalforsamling den 25. juli 1974 blev en mere stormfuld affære, hvor først 7 stemte for, og 3 imod, men der var talt forkert, og først ved optællingen 3.die gang fik man det fornødne flertal for en lukning.

En sommerhusejer, B. Aller, bad om tre måneder til at finde nye medlemmer, men det blev også nedstemt.

Højby Andelsfrysehus blev derfor nedlagt den 25. juli 1974.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 22. juli 1950 og 12. juli og 1. august 1974 og 12. november 1977.--SOC 19. feb 2013, 20:39 (CET)