Borgerstiftelsen i Nykøbing Sjælland

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Sognepræst Budde-Lund, prokurator Bagger, garvemester Schacke og glarmester Børg dannede en forrløbig bestyrelse, der havde til formål ved afholdelse af fester og indsamlinger, at få indsamlet midler til at få bygget en stiftelse.

En sådan et-etages bygning blev i 1867 opført i Nørregade i Nykøbing Sjælland, med 6 friboliger bestående af 2 stuer, køkken, udenomslejlighed og have.

Ved besættelsen af pladserne tages særligt hensyn til trang og til, at der er ydet et bidrag til Stiftelsen.

Fra begyndelsen var borgmesteren og sognepræsten selskrevne medlemmer af bestyrelsen, men i 1906 skete den forandring, at alle i bestyrelsen skulle vælges.

Denne består i 1918 af 5 melemmer valgt 2 år, og det er købmand Dørr, formand, skomager Carl Mørch, købmand Meyer, urmager Ring og malermester P. Christoffersen.

Renten af følgende legater uddeles blandt beboerne i Stiftelsen:

Grundlovens Jubilæumslegat på 1.500,00 kr. indsamlet af borgere i byen.

Glarmester Bøeg og hustrus legat på 1.000,00 kr.

Garvemester Schacke og hustrus legat på 1.000,00 kr.

Spare- og Lånebankens legat på 2.000,00 kr.

Derudover er der ca. 100 bidragsydere.

Ved bankbestyrer Søebergs død skænkedes 5.000,00 kr. til Stiftelsen.

Senere solgtes en strandlod, derved er formuen gået op til 17.220,00 kr., og desuden ejes en byggegrund på den modatte side af gaden.


Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.--SOC 31. okt 2011, 00:57 (CET)