Peter Sørensen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Peter Sørensen, skomager, Gudmindrup, Højby sogn, Odsherred.

Han er født 1877 i Gudmindrup, hvor hans far var skomager, og hans bedstefar træskomager.

Han blev gift 1917 med Mathilde Sørensen, der er født 26. oktober 1886 og er svensk af fødsel. Hun kom som ung pige fra Småland til Danmark, og fik plads i huset på Ellingegården, og senere i Gudmindrup.

De er bosiddende i hans barndomshjem, der er nyopført efter en brand kort efter hans fødsel.

Han ville oprindelig være landmand, men det fik han ikke lov til, så i stedet blev han uddannet skomager i Tåstrup og Nykøbing Sjælland.

Skomagerforretningen videreførte han i hjemmet, men da han købte 5 tdr. land jord i nærheden, begyndte han på en frugtplantage og havebrug, og han fik flere præmier for flot havebrug, ligesom han påtog sig at anlægge haver for andre.

I 13 år var han formand for Husmandsforeningen.

Han har været både i sognerådet for de radikale og menighedsrådet.

Han var i 25 år formand for Trundholm Lodsejerlaug.

Under 1. verdenskrig administrerede han i stort omfang salg af tørv og brænde.

I ægteskabet er to døtre.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 25. oktober 1956 og 5. maj 1967.--SOC 27. nov 2013, 16:43 (CET)