Algade 46

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Algade 46, matr. nr. 68, Nykøbing Sjælland.

Ejendommens huse er alle opført i slutningen af 1880erne, bortset fra slagtehuset, der er forholdsvis nyt.

Forhuset er bygget 1886-87 af slagtermester Breuchmann, og straks efter fulgte side- og baghus.

Grundmuret en etage højt hus med heltag dækket med røde cementtagsten.

I tagfladen mod gaden er tre brede pultkviste.

Huset er delt i brede fag af to butiksruder, og en port mod vest. Mellem butiksvinduerne er et tilbagetrukket parti med døre til de to butikker.

Facaden er malet, men har utvivlsomt oprindelig stået i blank mur med skårne fuger.

I gården er langs vestre skel et grundmuret sidehus i 12 vinduesfag med teglhængt heltag. Under den nordlige del er kælder. Huset er oprindelig opført til beboelse og udhusrum.

Langs det østre skel er en nyere fladtagsbygning i grundmur opført som slagtehus.

Bagerst i gården er en ligeledes grundmuret bygning med teglhængt heltag. Mod gården er to store porte. Huset er opført til vognport.

Alle husene i gården er rødkalkede med hvide gesimser.

Langs det østre skel er et haltagshus med paptag og ydervæg af kliklagte brædder.


Bemærkninger:

1976 den 7. marts åbnede Rita og Karl Petersen, Quick Cykler, en pladeforretning i venstre side af den nedlagte forretning.

2012 husede ejendommen specialforretningen "Salka Valka".

2012 var i længen bagerst i gården "Restaurant Paparazzi".

2012 husede ejendommen bl.a. "Smith & Smith".

2012 husede ejendommen frisørsalonen "Lisette".


Kilde: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 10. jul 2012, 15:34 (CEST)