Vig Brugsforening
Gårdejer Morten Jensen, Vig, formand.
Parcellist Jens Andersen, Lille Egebjerg, regnskabsfører.
Murer Niels Jensen, Vig.
Maler A. Hansen, Vig.
Bager Niels Petersen, Vig.
Tømrer N. Peter Rasmussen, Vig.
Formanden, Morten Jensen, var ny i Vig by og efter alt at dømme den drivende kraft i oprettelsen af Forbrugsforeningen. Han var husmandssøn fra Jyderup (indensogns), og han havde været to vintre på Vallekilde Højskole. I 1884 købte han en gård i Vig by. Han skal også på andre områder have været en foregangsmand.
Alt omkring starten var såre beskedent, og på et guldnet ark fra dengang kan man læse lidt om priserne, som for det meste var på petroleum, kolonialvarer, salt, sild, søm, tobak og reb, og her kan især nævnes: Kaffe 95 øre pundet, kandis, 39½ øre, dansk farin 29 øre, risengryn 13 øre; det dyreste var the, der kostede 200 øre pundet. Cikorie (kaffetilsætning) kostede 20 øre pundet, og der var indkøbt 100 pund af slagsen. Et pund svarer til ½ kg.
1890-1914:
Den 10. februar 1890 aftaltes med murer Peter Jensen, der blev foreningens første uddeler, at butikslokalet skulle ligge i hans hus, og den fornøden ombygning skulle foretages af uddeleren for egen regning, og lønnen skulle være 5% af omsætningen.
Det viste sig hurtigt, at der var behov for en sådan brugsforening, for år efter år steg omsætningen og medlemstallet, og Peter Jensen måtte afgive en stue til butikken, og der blev bygget et lagerhus til kul.
1894 købte foreningen Peter Jensens hus, så butikslokalet kunne udvides med 11 alen gange 6½ alen, hvilket svarer til omkring 21 kvadratmeter, men også dette lokle blev hurtigt for lille.
1896 her havde man altid været medlem af af "Den Sjællandske Fællesforening", og da "Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger" blev oprettet dette år, gik man straks med.
1899 købte foreningen et areal af Morten Jensen, og herpå byggedes en ny og større bygning for 9.000 kr. det er der "Herrehuset" senere hørte hjemme.
1900 var medlemstallet omkring 270.
Omkring århundredskiftet begyndte teknikken sin fremmarch i Vig, som nu var blevet en stationsby, men allerede året før i 1898 havde foreningen fået oprettet telefon, som en af de første i byen.
1904 kom det elektriske lys, og et par år senere vandværksvandet.
1906 udvides butikken med en manufakturafdeling, og samtidig prøvede man forsøgsvis at indskrænke åbningstiden, således at man mandag til torsdag lukkede allerede klokken 8 om aftenen.
Fra 1. til 2. Verdenskrig:
1922 købte man et areal af gartner Petersens enke hvorpå der i 1924 byggedes en hestestald.
1936 udvidede man med en lagerbygning til foderstoffer.
1937 påbegyndtes en større ombygning, så i 1938 stod Vig Brugsforening med moderne velinrette og rummelige bygninger. Til ombygningen havde man købt et areal af urmager Lingh, og byggeriet udførtes af murer Chr. Nielsen, tømrer Laurits Larsen, snedker Vald. Jensen og smedemester L. Petersen. Byggesummen var på 32.000,00 kr.
1939 var medlemstallet 635, og sammenlignet med sognets samlede indbyggertal - mellem 2600 og 2700 - må det antages at næsten alle familier i Vig sogn var medlemmer af brugsforeningen.
Forholdene under 2. Verdenskrig:
I protokollen under Anden Verdenskrig kan man læse, at der på generalforsamlingerne under besættelsen blev klaget over rationering og varefordeling. Harry Jensen, der blev formand i 1941, på generalforsamlingen i 1944 meget detaljeret redegjorde for vareforsyningsproblemerne, og blandt andet sagde: "Jeg håber, at medlemmerne vil forstå, at sammenholdet om vore andelsselskaber er nødvendig på grund af den store belastning andelssagen er ude for". Redaktøren af foreningens jubilæumsskrift i 1950 konkluderer:" Man kan roligt sige, at sammenholdet stod sin prøve i Vig Brugsforening".
1945-1990:
Uddeler V. Christiansen havde opsagt sin stilling i begyndelsen af 1945, og efter at have gået 36 ansøgninger igennem valgte man Viggo petersen, der kom fra Sallerup Brugsforening i Sydsjælland. Regnskabsfører efter næsten et halvt århundrede, tømrer og bankbestyrer N. P. Rasmussen, trådte tilbage i 1945, så her måtte man også ud at finde en ny.
1950-51 var enkelte vare rationeret, men forholdene var nu blevet så rimelige, at man kunne tale om normale tilstande.
1950 blev et mærkeår på flere måder. Man købte Olof Larsens ejendom for at udvide trælastafdelingen. Man vedtog at gå over til helårsregnskab. Man vedtog mand og kone begge havde stemmeret på generalforsamlingen, dog at de begge ikke kunne sidde i bestyrelsen samtidig.
1950 var også året hvor man fejrede foreningens 60 års jubilæum, så det blev fejret med jubilæumsskrift og to fester i forsamlingshuset. Man valge ikke at fejre 50-års jubilæet da det kun var knabt en måned efter besættelsen i 1940, og mente ikke der var noget at fejre.
1952 oprettede Brugsen en varetur, som skulle køre tre gange ugentligt, som en service overfor medlemmerne. Og som noget helt nyt arrangerede man en udflugt for medlemmerne som gik over Munkholmbroen-Frederikssund-Fredensborg til Tuborg og FDB i København.
1954 den 1. maj valgtes Niels Dalgaard til at lede grovvareafdelingen. Til stillingen om uddeler var der 60 ansøgninger, og man valgte O. Bakke Hansen, som kom fra Frenderup.
1959 anskaffedes nyt inventar til både butik og grovvareafdeling.
1960 i slutningen af året skete en stor omvæltning idet man foreslog en opdeling i en butiks- og grovvareafdeling, som efter et mindre stormvej blev vedtaget i 1962. Så grovvareforeningen kom til at hedde: "Vig og omegns Foderstofforretning", som senere blev fusioneret med DLG.
1961 på en ekstraordinær general forsamling vedtog man opførelsen af silo og korntørringsanlæg som eneste punkt poå dagsordenen.
1965 opstod ideen om at bygge et nyt supermarked, men der er vist ingen der den dag i dag kan sige hvorfra ideen kom. Men pludselig faldt det hele på plads, og på en ekstraordinær generalforsamling i 1966 godkendtes købet af Werner Jensens bygninger plus et areal udenom, men mange kunne ikke forsone sig med tanken om, at "Dyvemosegård" nu skulle forsvinde fra gadebilledet.
Omtrent samtidig havde O. Bakke Hansen opsagt sin stilling pr. 1. marts 1966, og ny uddeler blev Mogens Arvad. Det var også her i 1966 man blev enige om at indføre kontatbeyaling og selvbetjening.
Den 7. marts 1967 var der rejsegilde på de nye bygninger, og indvielsen fandt sted den 15. juni 1967 under stor festivas.
Den nye brugs var en formidabel succes, så man måtte til den igen, og i 1970 fordoblede man arealet.
1973 blev butiksindretningen ændret, så slagteriafdelingen blev anbragt bagerst, og i 1975 blev der lavet en tilbygning så plads- og arbejdsforhold kunne blive rimelige.
1978 købte man Mikkelsens forretning "Autøbørsen", og udvidede nu, så man fik facade ud mod cementvejen. Det udvidede Supermarked blev indviet den 30. maj 1979.
1982 blev der indført "Dividendepause".
1984 blev man enig med ESSO om at opstillet nye benzinstandere, som i 1986/87 blev erstattet af nye standere med konto- og pengeautomat.
1987 nåede omsætnigen over 44 mill. kr., 1988 steg den til 44,8 mill. kr. og i 1989 blev omsætningen 47 mill. kr.
Kommer man i Superbrugsen i Vig i dag, 100 år efter den spæde begyndelse, vil man se et stort, lyst og venligt butikslokale.
Kildemateriale: Jubilæumsskrift Brugsen i Vig 1890-1990.--SOC 15. sep 2011, 21:44 (CEST)
