Klint havn

Fra odswiki
Version fra 9. feb 2014, 14:29 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Klint Havneområde ca. 1955. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
Klint havn i Odsherred, er måske ikke nogen særlig stor havn, men den ligger idyllisk, og er absolut et besøg værd.

Gennem mange år har der været arbejdet på at få bygget en fiskerihavn eller ihvertfald en anlægsmole. I 1942 har avisen en overskrift: "Arbejdet med Klint Fiskerihavn skal påbegyndes snarest". det var et referat i Højby sogneråd i marts måned.

Arbejdet med at bygge en havn kom imidlertid først meget senere.

Fiskerne i Klint foreslog anlægsmolen til havnen skulle lægges ud for Havnevej 10 i Klint. På strandbredden neden for denne grund lå "Bådlejet" - her trak fiskerne deres både på land indtil molen blev bygget. Hvis man ser på matrikelkortet fra 1783 viser det detop slæbestedet på det pågældende sted. At man lagde havnen et andet sted - faktisk det sted fiskerne mente var det værdste - fik også alvorlige konsekvenser senere.
På billedet ses byggeholdet fra nybygning af molen i Klint Havn. Havnen blev indviet i 1952. Personerne på billedet er fra venstre: 1. Charles Petersen, Klint. 2. Ejvind Petersen, Klint. 3. Aksel Jensen, Klint. 4. Thorvald Hansen, Klint. 5. Poul Petersen, Højby. 6. Marinus. 7. Yngved Christiansen, Klint. 8. Carlsen, Ellinge Lyng. 9. Københavner. 10. Ejler Kjergård, Nyrup. 11. Sven Aage Eriksen. Fotograf: Ukendt.

Der er ikke mange erhvervsfiskere, men fritidsfiskere og lystfiskere på molen. Adskillige har en jolle eller lystbåd liggende, og alt arbejde foregår på frivillig basis.

Den store dag oprandt i 1952. Havnevejen var da allerede tidligere på året blevet færdigbygget. Det lykkedes at få molen færdigbygget inden efterårsstormene satte ind - desværre må man sige, for efter stormene måtte et større oprydningsarbejde i gang, før molen igen var i orden.

Men allerede i 1960 begynder man at arbejde på at slette havnen af havneregisteet. Amtet godkender likvideringen af anlægsmolen i 1962. I 1963 træder sognerådets beslutning i kraft: Sognerådet vil ikke opkræve nogen form for afgift, men helt overlade anlægsmolen, som den er, til brugerne.


Kilde: Uddrag af bogen om Klint udg. af Svend Erik Klint Jensen, som man har på Odsherred Bibliotek.--SOC 22. jan 2012, 15:48 (CET)]]