Vig Blomstergartneri

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Vig Blomstergartneri sommeren 1969. – Fotograf ukendt.
Vig Blomstergartneri, Hovedgaden 18, Vig, Odsherred.

Vig Blomstergartneri blev etableret den 22. november 1889.

Sønnen L. P. Frøslev Pedersen er født 1892 på gartneriet. Han lærte gartneri og planteskole dels i Hornslet, og dels i Kolding.

1914 kom han hjem, og tiltrådte i familiebruget.

1922 døde hans far, og L. P. Frøslev Pedersen fik virksomhedsledelsen. Samme år blev han gift, og flyttede ind i den hyggelige beboelse.

1938 delte familien virksomheden, og Frøslev Pedersen overtog planteskolen. I nogle år var han storproducent af frugttræer.

Derefter startede han en selvbetjeningsplanteskole, specielt med henblik på sommergæsterne.

L. P. Frøslev Pedersen var i 28 år formand for Vig Sangforening. Han var i en årrække formand for Vig Afholdsforening.

I ægteskabet er to sønner, der begge er lærere, den ene ved Frederiksberg Skolevæsen, og den anden i Nyborg.

L. P. Frøslev Pedersen døde den 26. marts 1965.

Vig Blomstergartneri blev derefter videreført af en bror og søster.

1970 tirsdag den 3. marts startede nedrivningen af det gamle blomstergartneri.

Vig kommune havde for længe siden købt grunden af søskendeparret Johanne og Frode Frøslev Pedersen.

Arealet er på 5.700 kvm, og på den påtænkte parkeringsplads er der indkørsel fra Hovedgaden, og udkørsel af Solvej.

Det er arkitekt Flemming Lund, Vig, der har udarbejdet planerne.

Der vil blive skabt godt 100 parkeringspladser.


Se også: Peterspladsen.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 27. marts 1965 og 27. august 1969 og 7. marts 1970.--SOC 8. okt 2013, 00:26 (CEST)