Skamlebæk Radiostation

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Skamlebækgården og Skamlebæk Radiostation.
Skamlebæk Radio med Skamlebæggården til højre ca. 1931. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Skamlebæk Radio. Skamlebækvej 23, matr. nr. 7m, Ordrup by, Fårevejle.

Skamlebæk Radiostation blev etableret 1930.

Den blev fra starten passet af overmekaniker N. P. Christensen.

1919 blev N. P Christensen ansat ved Lyngby Radio, og arbejdede der sammen med "Slut-Rasmussen", og begge to flyttede med 1930, da Skamlebæk Radiostation blev oprettet. "Slut-Rasmussen" fik øgenavnet fordi han altid afsluttede udsendelserne med at sige "slut-slut". Han gik på pension midt i 1960-erne.

Under krigen 1940-45 blev radiostationen besat af tyskerne, men N. P. Christensen kunne fortælle, at der i de år ikke skete det store.

1968 i februar gik N. P. Christensen på pension efter mere end 50 år i statens tjeneste.

Skamlebæk Radiostation er en HF-kystradiostation, som havde en tilsvarende radiostation liggende ved Reersø, og begge radiostationer, som har kaldesignalet OXZ, blev fjernstyret af Lyngby Radio.

I den sidste halvdel af år 2000 blev udbredelsen af GMDSS reduceret væsentligt, hvilket har betydet, at man har fjernet kortbølgesenderen, så der nu blot er en enkelt MF-telefonisender placeret på bakkerne bag ved Skamlebæk.


Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 9. februar 1968.--SOC 17. feb 2012, 13:14 (CET)