Overtro i Højby sogn
Overtro i Højby sogn i Odsherred.
Nede ved Nygård var der nu om natten en, som gik med en gloende stang og råbte: "Her er ret og her er skel".
Der var den mening om det, at han i levende live havde pløjet over skellet.
+
Ude på Nisholm i Nygård sø skal der have været en løngang ind til Madsens gård.
Kong Valdemars Dronning sad arresteret der ude på holmen.
Fra cellevinduet kunne hun se, at kongen sejlede ude på søen.
+
I Højby kirke har der, før den blev restaureret, kunnet ses blodpletter oppe bag alteret.
Det var mærker af drabet, som var foregået der.
(Jfr. Thiele: Danmarks Folkesagn I, s. 1919-92.)
+
I Jakob Larsens gård i Højby boede moderen til karlene, som blev dræbt af jomfruerne.
I de 7 år kirken var lyst i band, holdt de tjeneste henne under Kirkeås.
+
På min fader Mads Nielsens lod i Nyrup var "Store Barnehøv".
Bedstemoder sagde, at de engang havde pløjet den bakke temmelig nær, og da de red hjem fra plovs, fik føllet slået benet over.
Det troede de, at trolden havde gjort.
+
I den gård i Lumsås, som Niels Nielsen har, er der gravet en levende hest ned.
+
En pige fortalte, at hun i en gård i Højby sogn havde været med til at begrave et levende lam i fårehuset, og hun hørte det vræle, da det var dækket til.
+
Røgen fra Sct. Hansblussene skulle drive heksene bort, og skabe frugtbarhed hvor den trak hen over markerne.
+
Lygtemanden gik ud på at lede folk vild.
For at komme på ret vej igen måtte en mand vende en hose, og en kvinde skulle vende forklædet.
+
Når de gamle begyndte at skære af en brød gjorde de med kniven korsets tegn på det.
+
Når de om aftenen ikke lagde rokkesnoren ind i den rette trisse, så spandt de underjordiske om natten.
Der var nogen, som havde hørt, at disse spandt, og en sagde så: "Spind et nøgle til mig med".
Om morgenen lå der et stort nøgle.
+
Hvis de tabte en nål om mandagen, og tog den op, så ville det bringe uheld i huset i løbet af ugen.
+
De, der var født på en søndag, havde særlig fortrin og held med sig.
De sagde: "Du er altid heldig, for du er søndagsbarn".
+
Der var stål over den dør, der var ind til hvor barselskonen lå. En kniv eller saks var sat ned ved sengefjælen.
På barnet sattes en stoppenål i listen, for at ingen skulle have nogen magt over det.
+
Så længe et barn ikke havde været i kirke, måtte ikke et stykke af dets tøj blive hængt ud på en torn, for så ville barnet blive slem til at rive sit tøj itu.
+
Mens fadderne gik op at ofre, stod den, der bar barnet op inde i stolen.
Det var for, at barnet skulle blive rask; hvis hun sad ned blev det dovent.
+
Når børnene kom hjem fra kirke måtte de sove i kristentøjet, for at de ikke skulle blive mere rolige.
+
Når en kvinde, som ikke havde holdt kirkegang, kom ud på vejen, da ville der ske en ulykke med det kreatur, der først kom, hvor kvinden havde gået.
+
Når et lille barn kom ind ad et vindue, så skulle det ud ad den samme vej igen, ellers voksede det ikke mer.
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 23. apr 2013, 17:21 (CEST)
