Spøgeriet på Søgård i Gelstrup
Spøgeriet på Søgården, Gelstrup i Odsherred.
Historiefortælleren Lars Andersen 1918:
Min bedstemor fortalte, at på Søgård, Gelstrup har man i gamle dage kunnet se Kong Valdemars vilde Jagt.
Engang var der i gården noget galt oppe på loftet, og man regnede ud, at det måtte være spøgeri, for hunden stod og gøede ved trappen om aftenen.
Så fandt de på at sætte hunden derop en aften, men få øjeblikke efter så de den blive kastet ned igen med en sådan kraft, at den nær havde slået sig ihjel.
Der kom til tider en kone gående ind gennem porten, med skørtet op over hovedet, men når hun var kommet et godt stykke op i gården, forsvandt hun pludselig.
Man har også undertiden der kunnet se skyggen af en kvinde glide langs væggen, og da forsvinde ganske pludselig.
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 17. apr 2013, 17:22 (CEST)