Hvaler i Kattegat

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

12. oktober 1927 fik en fisker en blåhval i nettet.

Fisker Karl Hansen, Sjællands Odde, blev i morges overrasket, da han trak et af sine sildegarn op.

Garnet var betænkeligt tungt, og det var ikke uden grund.

Da han fik det halet op i vandoverfladen, viste det sig nemlig, at der sad en død blåhval fast i det. Den uhyggelige menneskeæder, der sjældent indfinder sig på disse kanter, var død. Den var surret ind i garnet, så den ikke kunne bevæge kæberne. Det er første gang, et sådant eksemplar er indbragt i Odden Havn. Den vejede 400 pund.

+

1964 den 26. oktober blev der fanget en "hvidfisk" på 5½ meter i Klint af fiskerne Oskar og Gustav Jørgensen, klint Strandvang, i deres bundgarn.

Det er en tandhval af delfinfamilien, og den er nært beslægtet med narhvalen. Den lever i de nordlige have, mest omkring Amerikas kyster, men også ved Grønland, hvor den er meget eftertragtet.

Det er den eneste hvide hval der findes, og den er p.t. ikke kendt større end 6 meter, så dette eksemplar er en af de største.

Den blev gennem Togo-fisk, Sj. Odde, solgt til 3 aftagere i København.

Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2002. - Holbæk Amts Venstreblad 27. oktober 1964.--SOC 27. feb 2013, 15:35 (CET)