Asnæs Brugsforening
Asnæs Brugsforening, Storegade 18, matr. nr. 1d, havde adresse her fra 1908 til 1961.
Den første forbrugsforening startede i Asnæs 1869, og måtte stoppe igen i 1884 på grund af krise og uenighed blandt medlemmerne.
1888 blev der gjort et nyt forsøg. Der blev købt byggegrund og opført en lille forretning. Det kunne heller ikke gå. I 1897 opløstes foreningen, og forretningen blev solgt til købmand H. E. Lund, der købte mere jord, og udvidede forretningen.
1907 solgte Lund forretningen til købmand Th. Poulsen, som 1908 igen solgte til en nyoprettet, og nuværende, Asnæs Brugsforening, som fik til huse storegade 18, matr. nr. 1d, fra 1908 tul 1961.
Købmand Lund flyttede hen på Kirkevej og blev bankbestyrer for Holbæk Banks nyoprettede filial i Asnæs.
I et 50-års jubilæumsskrift står der, at det var beskedne tider og forhold. Formandens løn var kr. 125, regnskabsførerens løn var kr. 180, og revisorens kr. 20 årligt.
Butikken åbnede den 15. juni 1908 med kommis Johannes Nielsen som den første uddeler.
Han blev efterfulgt af tre andre uddelere, indtil H. Brandt Nielsen tiltrådte i 1919. Han var uddeler i næsten 31 år indtil sin død i 1950. Han blev betegnet som en dygtig og samvittighedsfuld mand, der altid interesserede sig for brugsforeningens tarv.
Med en hastigt stigende omsætning blev pladsen efterhånden for trang, og i 1925 blev der foretaget en større ombygning og tilbygning.
Igen i 1936-37 blev der foretaget en større modernisering af butik og bolig. Omsætningen i Brugsen var fra starten, med kr. 34.000, steget til kr. 287.000 i 1937.
1961 flyttede Asnæs Brugsforening til Storegade 16, matr. nr. 43c, hvor Alfred Nielsens Købmandsgård lå, der brændte 1931, og der blev her bygget en selvbetjeningsbutik, som man havde her til 1976.
Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 7. jan 2012, 16:12 (CET)