Busruten: Nykøbing Sj.-Klint
Den første der kørte fra Nykøbing Sj. til Klint var Vognmand Harald Gunnar Buus, Nykøbing, der den 1. april 1932 startede en rute, der kørte Nykøbing-Klint-Asnæs. Ruten havde ikke mange afgange, og var stort set, som senere er beskrevet. Ruten kørte Harald Gunnar Buus indtil 2.den Verdenskrigs mange restriktioner satte en stopper for kørselen.
23. juni 1949 startede OHJ en rute, der kørte Nykøbing-Klint-Højby-Gudmindrup-Ellinge Lyng-Strandlyst-Vig.
1952 blev ruten opdelt i to, hvoraf den ene kørte Nykøbing-Klint, og den anden kørte Højby-Vig-Asnæs station.
Ruten Nykøbing-Klint kørtes fortrinsvis i sommertiden, og var en af OHJs såkaldte ”Strandruter”, og bussen vendte i Klint ved ”Gunnar Vognmand” (Skovløbervej) ved det store træ.
Da Vestsjællands Trafikselskab startede den 1. august 1980 fik den timedrift og VT rutenummer 603, og kørte som ”Ringrute” fra Nykøbing station til Klint og via Højby station til Nykøbing station. En lille ekstra rute fra Nykøbing station til Amtshospitalet kørte kun til køreplanskiftet 1981. Det skal lige bemærkes at der på denne ”Ringrute” var der timedrift med en bus i hver retning.
I starten kørte ruten via Nyrup til Højby, men til køreplanskiftet i 1982 blev ruten lagt om, så den nu kørte Nykøbing station-Klint-Lumsås-Højby station-Nykøbing station, og den anden bus modsat.
Til køreplanskiftet 1985 ændrede man ruten fra at være en decideret ”Ringrute”, for nu vendte alle busser ved ”Højby Hallen”, efter at have været på Højby station, men der kørtes uforandret med 2 busser i timen. Den ene startede ved Nykøbing station, og den anden ved Højby station.
Kildemateriale: Harald Gunnar Buus, Nykøbing Sj. og VTs køreplaner.--SOC 23. jun 2011, 16:13 (CEST)