Bråde Skole

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Bråde skoles elever og lærere opstillet til fotografering udenfor skolen.Er den ældste af lærerne mon lærer Illemann??? Så er det før 1916. Fotograf: Dalsgaard Pedersen, Fredericia

Bråde Skole havde til huse på to adresser: Brådevej 13 (forskolen) og Brådevej 6 (Hovedskolen).

Brådes første skole blev opført i 1781 - ny skole blev bygget i 1836. Forskolen blev oprettet i 1898 og bblev kaldt et forskolelærerembede. I 1919 blev dette omdannet til lærerindeembede. Både forskole og hovedskole havde 2 klasser.

Hovedskolen blev nedlagt i 1960 - forskolen omkring 1969.

Den oprindelige skole blev bygget i 1781 på initiativ af sognepræsten i Egebjerg A.J. Rehling, som ansøgte Rentekammeret om løn til en skoleholder ved den skole, han og menigheden havde tænkt at opføre i Bråde. Rentekammeret beslutter at støtte skolen - og i løbet af foråret/sommeren bygges skolen i Bråde. I august 1781 er man så langt, at der kan ansættes en skoleholder til den nybyggede skole.





Lærere ved Bråde Skole (ifølge en artikel om skolens historie skrevet af Anders Andersen i Holbæk Amtstidende, 5.3. 1960):

1781-1789 Jørgen Pedersen, født 1749 i Underød

1789-1806 Jens Breum, født i København 1760

1806-1826 Lars Jensen, født 1784 og uddannet ved Blågård Seminarium.

1826-1871 Lorenz Christian Lorenzen, født 1799 i København

1871-1887 Jens Peder Jensem Pleth, f. 1843 i Hjørring Amt

1887-1916 Vilhelm August Illemann, født 1857 i Hjembæk Sogn, uddannet ved Skaarup Seminarium

1920-1924 Carl Nielsen, født i Rørvig Sogn, død af tuberkulose i 1924

1927-1950 Alfred Olaf Jensen, født 1890 på Falster og uddannet ved Jonstrup Seminarium