Forskel mellem versioner af "Asnæs station"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
I stationsbygningen var både bane- og postkontor, ventesal og stationsforstanderens bolig. Lidt senere blev der bygget et lille rum til postpakker, men uheldigvis lukkede man samtidig for at man kunne se fra ventesalen når togene kørte ind på stationen. | I stationsbygningen var både bane- og postkontor, ventesal og stationsforstanderens bolig. Lidt senere blev der bygget et lille rum til postpakker, men uheldigvis lukkede man samtidig for at man kunne se fra ventesalen når togene kørte ind på stationen. | ||
− | + | På pladsen mod Toftegårdsvej var der en høj signalmast med to arme, som med lange jernstænger kunne hejses op og dermed signalere til lokomotivføreren, at man kunne køre ind på stationen. Ved siden af signalmasten var der et vierspil med et stort håndtag, hvormed man kunne hæve og sænke bommene over ved Toftegårdsvej. Det skulle gøres før signalet blev hejst for indkørsel til stationen. | |
Lidt længere henne ved stationsforstanderens have var en vandbeholder sat op på høje stolper, hvorfra der kunne fyldes vand på damplokomotiverne. | Lidt længere henne ved stationsforstanderens have var en vandbeholder sat op på høje stolper, hvorfra der kunne fyldes vand på damplokomotiverne. |
Versionen fra 10. jan 2012, 15:15
Under første verdenskrig var opført en kartoffelfabrik (De Danske Tørrerier), som fik privat sidespor. Virksomheden er for længst ophørt og sidesporet fjernet. Fabriksbygningen er nu en del af Nordisk Kabel- og Trådfabrikker, hvortil der i 1965 blev anlagt sidespor.
Erling Olsen, Asnæs, fortæller:
I stationsbygningen var både bane- og postkontor, ventesal og stationsforstanderens bolig. Lidt senere blev der bygget et lille rum til postpakker, men uheldigvis lukkede man samtidig for at man kunne se fra ventesalen når togene kørte ind på stationen.
På pladsen mod Toftegårdsvej var der en høj signalmast med to arme, som med lange jernstænger kunne hejses op og dermed signalere til lokomotivføreren, at man kunne køre ind på stationen. Ved siden af signalmasten var der et vierspil med et stort håndtag, hvormed man kunne hæve og sænke bommene over ved Toftegårdsvej. Det skulle gøres før signalet blev hejst for indkørsel til stationen.
Lidt længere henne ved stationsforstanderens have var en vandbeholder sat op på høje stolper, hvorfra der kunne fyldes vand på damplokomotiverne.
På den anden side af stationsbygningen lå toiletterne. De var nødvendige, for der var ikke toiletter i togene.
Lidt længere henne lå pakhuset, hvor alt fragtgods og banepakker kunne afhentes. Meget gods blev sendt på efterkrav, så kunne man hente det når der var penge til at indløse det med.
Endnu længere henne på baneterrænet var der en træbygning, hvor landmændne sæssede deres svin af når de skulle sendes til Nykøbing Andelssvineslagteri eller til Holbæk. Senere blev svinene så via en rampe gennet op i en jernbanevogn.
Der var også en el-drevet portalkran hvor maskinfabrikken læssede de mange tærskemaskiner, der blev sendt fra Asnæs ud til hele landet.
Der gik ikke mange tog dengang, men der var betydeligt flere aktiviteter på stationen.
Kildehenvisning: Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbane-Klub.--SOC 22. okt 2011, 11:44 (CEST) - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 10. jan 2012, 15:15 (CET)