Forskel mellem versioner af "Mindestenen på Gudmindrup Lyng"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
De to søfolk bandt derefter linen i en lille jolle og sprang begge ned i denne i det håb, at Ole Petersen på ryggen af sin hest skulle trække den i land, men uheldigvis kæntrede jollen næsten øjeblikkelig, og den ældste af de to mænd, den 40-årige fører gik snart til bunds. | De to søfolk bandt derefter linen i en lille jolle og sprang begge ned i denne i det håb, at Ole Petersen på ryggen af sin hest skulle trække den i land, men uheldigvis kæntrede jollen næsten øjeblikkelig, og den ældste af de to mænd, den 40-årige fører gik snart til bunds. | ||
| − | Den yngre, en 23-årig mand svømmede derimod hen imod Ole Petersen, der også fik fat i ham, og derefter styrede kursen imod den yderste revle, hvor Laurits Andersen og Peder Madsen endnu stod i vand omtrent til halsen og modtog de kommende, der var ved at bukke under, da sømanden, der til dels var bevidstløs, havde fået fat i hestens tøjler, og omtrent drog hestens hoved under vand. | + | Den yngre, en 23-årig mand svømmede derimod hen imod Ole Petersen, der også fik fat i ham, og derefter styrede kursen imod den yderste revle, hvor [[Laurits Andersen, Gudmindrup Lyng]] og Peder Madsen endnu stod i vand omtrent til halsen og modtog de kommende, der var ved at bukke under, da sømanden, der til dels var bevidstløs, havde fået fat i hestens tøjler, og omtrent drog hestens hoved under vand. |
Ved de to mænds hjælp kom de alle i land, men i stærkt forkommen tilstand. | Ved de to mænds hjælp kom de alle i land, men i stærkt forkommen tilstand. | ||
Versionen fra 11. jun 2017, 12:41
Skibet blev i en storm kastet helt op på stranden, hvor stenen nu står.
Lokale beboere reddede besætningen og anlagde i 1912 mindesmærket for redningen.
Kilde: Lokalarkivet 2012.--SOC 22. jan 2013, 10:25 (CET)
Historien om strandingen:
27 år efter redningsdåden blev der holdt en fest, hvor pastor Herskind, Lumsås, gav en fængslende skildring af begivenhederne hin junimorgen da en svensk jagt i en forrygende storm strandede ud for dette sted.
De to mænd, som udgjorde skibets besætning vinkede, og råbte om hjælp, men det var umuligt at ro nogen båd ud imod stormen og søerne, så de, der stod på strandbredden, var ude af stand til at bringe hjælp ad den vej.
Gårdejer Ole Petersen, Gudmindrup Lyng, og parsellist Peder Madsen, Stenstrup, forsøgte derpå ved at vade ud til den yderste revle at komme skibet så nær, at de kunne komme i forbindelse med det, ved at få fat i en fra skibet udkastet line, men dette mislykkedes, da afstanden var for stor.
Ole Petersen lod da hente en af sine heste, og på ryggen af denne kom han efter en hård kamp i det frådende hav skibet så nær, at han fik opfanget en line fra det.
De to søfolk bandt derefter linen i en lille jolle og sprang begge ned i denne i det håb, at Ole Petersen på ryggen af sin hest skulle trække den i land, men uheldigvis kæntrede jollen næsten øjeblikkelig, og den ældste af de to mænd, den 40-årige fører gik snart til bunds.
Den yngre, en 23-årig mand svømmede derimod hen imod Ole Petersen, der også fik fat i ham, og derefter styrede kursen imod den yderste revle, hvor Laurits Andersen, Gudmindrup Lyng og Peder Madsen endnu stod i vand omtrent til halsen og modtog de kommende, der var ved at bukke under, da sømanden, der til dels var bevidstløs, havde fået fat i hestens tøjler, og omtrent drog hestens hoved under vand.
Ved de to mænds hjælp kom de alle i land, men i stærkt forkommen tilstand.
Pastor Herskind fremhævede derefter, hvorfor denne dåd særlig fortjener at mindes. Ole Petersen havde ikke udført denne dåd for at blive mindet, lige så lidt som hans hjælpere, men alene for at bringe hjælp til dem, der var i nød, og de havde ikke holdt dem tilbage af frygt for den fare, der truede dem selv. (Det er vistnok udenfor enhver tvivl, at de to af dem Ole Petersen og Peder Maden fik livsvarigt men. af denne farefulde tur.
Derfor fortjener disse tre mænd at mindes og at være os andre et lysende eksempel, når det gælder om at handle modigt og snarrådigt i et kritisk øjeblik.
Lærer Godsk overdrog derefter på komiteens vegne mindesmærket til historisk samfund i Højby sogn, hvorefter parcelist Laurits Jensen, Stenstrup, takkede, idet han på historisk samfunds vegne lovede at frede om mindet.
Sluttelig bragte gårdejer Karl Petersen, Gudmindrup, på familiens vegne en hjertelig tak til alle, som havde bidraget til dette mindes rejsning, og derved hædret hans afdøde fader tilligemed de andre mænd, der havde stået sammen med ham i dette farefulde øjeblik.
To af mændene fik livsvarigt mén som følge af opholdet i vandet.
Ole Petersen blev iøvrigt inden sin død hædret med betegnelsen "Dannebrogsmand".
Kilde: Trundholm Lokalhistorisk blad nr. 4 - 1990. - Holbæk Amts Venstreblad 10. marts 1964.--SOC 22. jan 2013, 10:25 (CET)
