Forskel mellem versioner af "Egebjerg kirke"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
Hofman skriver om kirken: Af to gamle Documenter 1400 sees, at Dronning Margrethe afhændede Egebierg-Sogn til Esrum-Kloster, som en Sjæle-Gave, at der for Hende og Familie skulle holdes Siæle-Messe i bemeldte Kloster (citat slut). | Hofman skriver om kirken: Af to gamle Documenter 1400 sees, at Dronning Margrethe afhændede Egebierg-Sogn til Esrum-Kloster, som en Sjæle-Gave, at der for Hende og Familie skulle holdes Siæle-Messe i bemeldte Kloster (citat slut). | ||
+ | |||
+ | Grundtvigs fader var kapellan i Egebjerg kirke fra 1758 til 1762. | ||
Versionen fra 10. nov 2011, 15:06
Egebjerg kirke, der oprindelig indviedes til Sct. Laurentius, er bygget af kampesten, antagelig på Valdemar den Stores tid omkring år 1200.
Det kraftige monumentale tårn er fra år 1400. Det er ligesom våbenhuset, kapellet og sakristiet bygget af munkesten.
Døbefonden, der antagelig er kirkens oprindelige, er af granit.
Altertavlen, der er fra 1648, er meget værdifuld. Den bærer adelsvåben for slægten Urne og Lindenow. Prædikestolen er fra samme tid. På lydhimlen ses Frederik IIIs og Chr. Vs navnetræk. Både alterstol og prædikestol er skåret af Lorens Jørgensen.
Degnestolen stammer fra reformationstiden. Nogle gamle stolegavle er fra Chr. IVs tid. Et par af dem bærer årstallet 1500.
Kirken har ufremkaldte kalkmalerier.
Den ene klokke bærer årstallet 1601 (storklokken), mens den lille klokke er fra 1550.
I kirken findes et Epitafium over Morten Boesen.
Hofman skriver om kirken: Af to gamle Documenter 1400 sees, at Dronning Margrethe afhændede Egebierg-Sogn til Esrum-Kloster, som en Sjæle-Gave, at der for Hende og Familie skulle holdes Siæle-Messe i bemeldte Kloster (citat slut).
Grundtvigs fader var kapellan i Egebjerg kirke fra 1758 til 1762.
Sognepræster i Egebjerg kirke:
15... Peder Wiig
1578 Jens Plov
1595 Alexander Otzingius
1610 Jens Hvid
1620 Hr. Oluf
1621 Mads Hansen Wiig
1669 Antonius Hogendorph
1684 Andreas Chrystalsin
1730 Jens Dorscheus
1736 Jens Arctander
1762 Thomas Møller
1767 Otto Didrich Blechingberg
1774 Andreas Johan Rehling
1786 Olaus Jacobides Huulegaard
1794 Niels Walther
1817 Peter Dastrup
1848 Jacob Albert Sadolin Danæus
1864 Christen Wolf
1875 Frederik Alexander Lassen
1883 Johan Johannes Ludvig Schierner
1888 Christian Ole Stephan Spleis
1902 Morten Lund
1922 Christen Landbo
Kildehenvisning: Danske Kirker og præstegårde bind 1--SOC 23. sep 2011, 07:36 (CEST)