Forskel mellem versioner af "Rørvig Mølle"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
I 1879 gik møllen i arv til sønnen, som efter et kort ophold til søs blev svend og mølleejer. | I 1879 gik møllen i arv til sønnen, som efter et kort ophold til søs blev svend og mølleejer. | ||
| − | Omkring | + | Omkring årtusindskiftet begyndte konkurrencen fra de større byers dampmøller at gøre sig mærkbart gældende. |
| + | |||
| + | 1913 gik møllen i [[Rørvig]] igen i arv til sønnen sognefoged [[Jørgen Nielsen]], der dog hurtigt solgte møllen, men beholdt [[Rørvig Møllegård]], som han og hustuen havde til 1942. | ||
| + | |||
| + | 1924 elleve år senere blev driften indstillet, da den ikke længere var rentabel, og til sidst blev møllen kun brugt til at male foder til dyrene. | ||
Efter at møllevingerne i 1924 ophørte med at dreje rundt, blev møllen 4 år senere overtaget af sognet. | Efter at møllevingerne i 1924 ophørte med at dreje rundt, blev møllen 4 år senere overtaget af sognet. | ||
Versionen fra 16. feb 2017, 15:02
Rørvig Mølle anno 2010 - Foto: SOC.
Møllen i Rørvig
Møllen i Rørvig er en af få velbevarede vejrmøller der er tilbage i Odsherred. Den nuværende mølle opførtes i 1842, og var en såkaldt "Hollandsk Mølle" af en art, som stod direkte på jorden (Jordhollænder), uden portindkørsel nederst. Det betød at korn og mel skulle bæres eller trilles mellem hestevognene og møllerhuset.
Møllen afløste iøvrigt en gammel stubmølle på samme sted.
Tilsyneladende var der indtil midten af 1800-tallet hele tre stubmøller i Rørvig. De to andre stod på Møllebakken overfor hinanden på hver sin side af vejen mod Nykøbing Sjælland. De tre møller er angivet på kortet fra Det Kgl. Videnskabernes Societet fra 1771. Den ene blev senere flyttet til Hesselø, mens den anden skulle være kommet til Næstved.
De to møller lå på en bakke udenfor byen, og var i evig strid, og der var det ejendommelige ved dem, at de malede hver sin vej.
Et år efter opførtes så den nuværende mølle.
Til Møllerdatteren Marie Thomsens tidligste erindringer fra midten af 1800-tallet hørte således en mand fra Lynæs, der sang for hendes mor i køkkenet, mens han ventede på at få malet sit korn. Det fremgik af hendes beskrivelse at trafikken med korn over fjorden var almindelig. "De kom sejlende med en hel båd fuld om morgenen; så kørte fader ned til toldboden og hentede det, og når det var færdigt kørte han det ned igen".
I 1879 gik møllen i arv til sønnen, som efter et kort ophold til søs blev svend og mølleejer.
Omkring årtusindskiftet begyndte konkurrencen fra de større byers dampmøller at gøre sig mærkbart gældende.
1913 gik møllen i Rørvig igen i arv til sønnen sognefoged Jørgen Nielsen, der dog hurtigt solgte møllen, men beholdt Rørvig Møllegård, som han og hustuen havde til 1942.
1924 elleve år senere blev driften indstillet, da den ikke længere var rentabel, og til sidst blev møllen kun brugt til at male foder til dyrene.
Efter at møllevingerne i 1924 ophørte med at dreje rundt, blev møllen 4 år senere overtaget af sognet.
Man besluttede at overdrage møllen til den nystiftede Naturfredningsforening, der allerede 1926 var stiftet under navnet "Foreningen til værn om Rørvig sogns naturskønhed" der havde til formål at bevare den gamle mølle, og som en af sine opgaver påtog sig at vedligeholde den.
I 1964 frededes møllen, og gennemgik i 1969 og 1977 en større istandsættelse med udskiftning af bl.a. vingerne.
Kilde: Uddrag af historien om Møllen i Rørvig af Kurt Sørensen, Nyk. Sj. - Holbæk Amts Venstreblad 30. juli 1969.--SOC 22. jun 2011, 16:24 (CEST)
<
