Nykøbing Sj. kirke

Nykøbing Sj. kirke, Foto: SOC

Nykøbing Sjælland kirke er en virkelig smuk middelalderlig kirke i romansk stil af munkesten omtr. 1250. Det er en af landets ældste "to-skibs-kirker". Men den har selvfølgelig ikke altid set ud, som den gør i dag, men arkæologiske undersøgelser har vist, at der faktisk altid har ligget en kirke her, men man hører først til den omkring Roskildebispens jordbog omkring år 1370, hvor den er ansat til 12 øre. 1460 nævnes sognepræsten hr. Niels, og 1493 kapellanen Oluf Jakobsen. År 1515 var Højby kirke anneks til Nykøbing Sj. kirke, og få år sener i 1524 omtales Nykøbing Sj. kirke som anneks til Højby kirke, og endelig i 1634 syntes kirken, skolen og skoletjenerens bolig så forfalden, at man måtte have hjælp udefra. I 1667-68 blev der erhvervet en passende præstebolig til kaldet i Nykøbing hvilket man åbenbart ikke havde haft før.

Patronatsretten lå formodentlig allerede i middelalderen hos kongen, men ihvertfald fik Jakob Hove i år 1515 i henhold til et kongeligt præsentationsbrev lovning på kirken i Nykøbing Sjælland med annekskirken, Højby kirke, og dette forhold syntes uændret i de næste århundreder, for næste gang man hører om kirken er det i 1822 hvor synsprotokollen i Nykøbing Sjælland nævner kirken som tilhørende byen, men i 1862 ejes den af staten til det i 1869 oplyses at ejerforholdet er overgået til kommunen.

Men hvornår er kirken så grundlagt, ja, den ældste del af Nykøbing Sj. kirke består af resterne af et kirkekor i kampesten fra omkring 1100-tallets slutning, og man mener at der til dette muligvis har været et tilsluttet kirkeskib af træ. Omkring år 1225 opførtes det nuværende kor og skib, og i løbet af 1300-tallet, hvor man første gang hører om kirken, kom der hvælving til. Omkring 1450 blev tårnet tilføjet, som det første af en række tilbygninger, hvor der omkring år 1500 blev bygget det store kapel til på skibets sydside, fra middelalderens sidste del er sakrestiet kommet til på korets nordside, samt et våbenhus foran skibets syddør.

Dette våbenhus blev iøvrigt nedrevet i 1835 og erstattet af en nygotisk kirkevestibule. Denne måtte 1868 vige pladsen for et nygotisk kirkevåbenhus, som igen blev fjernet 1956. Det skal lige med, at der på korets tag har siddet kirkemessespir.

Nykøbing Sj. kirke har i nyere tid været præget af to store restaureringer: 1880-1892 ved Andreas Clemmesen og J. D. Herholdt - 1955-57 ved Rolf Graae.

Digteren B. S. Ingemanns hustru har malet det gamle alterbillede fra 1838, som nu findes nede i kirken. Det krusifiks, der nu findes på alteret, er fra 1872. De tre malmlysekroner er fra 1657,1676 og 1722 (den ældste er skænket af byens borgmester Jørgen Mortensen). Man har fundet sten i koret, hvori der er ristet runer.

Kalkmalerier

Ved hovedistandsættelsen 1980 fremkom kalkmalerier og endda flere af slagsen flere steder i kirken. Kun udsmykningen i kapellets hvælv blev fundet bevaringsværdigt, mens alle de andre blev kalket over.

Både inden og under restaureringen i 1956-57 blev disse og såmænd også andre igen fremdraget. Efter behandling med skummetmælk blev de alle kalket over igen.

I forbindelse med ned rensning i 1965 af udmalingen i kapellet fremkom dele af rummets antagelig samtidige vægudsmykning, hvoraf den bedst bevarede detalje, på nordvæggen ind mod skibet, nu står fremme.

Kirkeskibet

Kirkeskibet "Øresund" er bygget og skænket i 1955 af P. E. Christensen, Kastrup. Det er et tremastet orlogsskib, som oprindelig blev navngivet Dronning Caroline Mathilde i 1766, men ændret til Øresund i 1772. Det har 64 kanoner og er 165 cm langt, og så har det Christian VIIs monogram og navnet på agterspejlet.

Skibspapirer er lagt i, men er nu tilsyneladende forsvundet.

Døbefonden

Døbefonden er i sen romansk stil af hvidgrå gotlandsk kalksten. Den er 90 cm høj, og 70 cm i tvætmål, svarende til den døbefond man ser i Rørvig kirke. Det er en såkaldt eksportfond med fod, skaft og kumme hugget hver for sig, og samlet med cement.

1746 var var døbefonden placeret i tårnrummet, hvorfra den i 1834 blev flyttet op i koret i det nordvestlige hjørne, og året efter malet af H. L. Johansen.

Men i 1880 betaltes stenhugger C. Sørensen for hugning af døbefonden, som man ser i dag, og samme år opsattes og afpudses den.

Prædikestolen

Prædikestolen formentlig fra 1636 med senere ændringer. Foto: SOC

Prædikestolen har været udsat for flere ændringer. Ifølge pastor Thornebys indberetninger havde den i 1758 "neden under ved foden" årstallet 1636, men opgangen er yngre og formodentlig fra 1880.

Evangelistfigurerne med deres symboler står på plader over bøjler, og herpå står med reliefversaler: S Mathe, S Marcus, Salvator Mundi, S Lucas og S Iohannes.

1755 var Christian IVs navn og nogle adelige våbener bevaret på stolen, men samtidig oplystes det, at adskillige indskrifter og våbener på prædikestolen var gået tabt. 1758 omtaltes de adelige våbener over evangelisterne, og over Vor Frelser var skrevet Christus.

1726 repareres stolen med nye lister, og 1737 fik den ny dør med lås. 1829 blev fyldninger og zirater herpå repareret, og 5 år senere forhøjedes dens kant med fire tommer. 1869 kan man se drejemester L. Gottschalk blev betalt for et englehoved, som muligvis var bortkommet.

Inden kirkens reparation i 1880 blev kirkestolen taget ned af snedker I. Larsen, og blev kørt hen til Willumsens gård. Samme år betaltes snedker N. P. Rasmussen for at forfærdige en prædikestol, og den mest sansynlige forklaring er, at den har gennemgået en kraftig ombygning med genanvendelse af bl.a. arkadefelter, figurer og bøjler fra den gamle stol. Også er nævnt en læsepult, muligvis fra 1880, og formodentlig lavet af dele fra stolen. Forøvrigt er en læsepult omtalt som bogstol i prædikestolen første gang i 1805.

I 1957 udførtes stafferingen af maler Paul Høm. Stol og opgang står med blågrå marmorering og rødt på fladsnit og profillister. Figurerne og bøjler med englehovederne er forgyldte.

1835 Maledes stolen af H. L. Johansen formentlig i lys perlegrå med marmoreringer, og igen i 1880, da den var egetræsfarvet med hvide skabelonerede mauresker på sort bund i fyldningerne.

1752 var prædikestolen ophængt på pillen mellem skib og kapel med opgang fra kapellet vest for pillen, men i 1827 ønskede man en ny opgang til stolen, og i 1874 påpegedes, at den burde flyttes, så siden 1880 har den stået ved korbuens sydside.

Stolestader

Nykøbing Sj. kirke havde ligesom alle andre kirker i landet såkaldte "stolestader", og her kan man se mange berømte personer har haft deres faste plads i kirken. Fæste mod betaling af mands- og kvindestole omtaltes første gang i 1663. I stolestadsanordningen i 1696 påpeges, at afgift skulle betales til Phillipi Jacobi dag (1. maj jfr. fornyelse af gravsten) mens de åbne stole i kapellet kunne benyttes afgiftsfrit. 1744 oplyses, at foruden stolene i kapellet kunne åbne stole ved skibets nordvæg indtil videre disponeres uden afgift af de fattige og ungdommen. Inden 1801 blev imidlertid også opkrævet betaling for disse pladser. Fyldig information vedrørende kirkestolenes benyttelse og betalingen for pladserne er bevaret gennem stolestadebøger fra 1685 og indtil dette gik af brug i 1867.

Ifølge skøde fra 17. januar 1643 tilhørte tre stole, den øverste mands- og kvindestol, nogle der i gammel tid skulle være solgt til Hermans Witfeld og Maren Juel, og den anden øverste på den lille række (langs nordvæggen) borgmester Jørgen Mortensen (søn af borgmester Morten Tuesen) som fri og urokkelig ejendom. 1696 noteredes disse stole at tilhøre byfoged Hans Jørgensen Grundtvig på samme betingelser som hans salig fader borgmester Jørgen Mortensen. Forøvrigt sad Hans Jørgensen Grundtvigs tjenestepiger i stolene på den lille rad.

Også de to rådmænd, Niels Zandersen og Knud Dinesen, der udi hver sin stol havde det yderste stade, disponerede på livstid over deres pladser uden afgift.

1706 betalte Morten Hansen Grundtvig imidlertid for den øverste stol ved koret, eftersom kongens lov (Chr. V.s Danske Lov 1863) tilholdt, at ingen arvelige stader måtte være.

Igennem årene fremover havde stolene mange prominente borgeres navne, for eksempel havde præstens famillie faste pladser, ligesom kordegn havde en familiestol, og det gjaldt også egnens byfoged og mange købmænd med mere.

Gravminder

Et "Epitafir" fra 1619 over Morten Tuesen dateret 29. marts 1618. Han var borgmester i Nykøbing Sjælland og Grundtvigslægtens stamfader. 1758 oplyses det, at Epifatet var et monument af træ med forgyldt billedhuggerarbejde, og heri var et simpelt, og efter tidens poesi, et enfoldigt og velmenende rim. Det hang sansynligvis på triumfvæggens yderside, og stod 1832 op ad muren formentlig samme sted.

Omkring 1670 var der et lignende over rådmand og tolder Christen Sørensen, der var død den 10. april 1659. Han var født i Tranebjerg Præstegård på Samsø, var tidligere rådmand og tolder i Århus, og kom til Nykøbing Sjælland da svenskerne besatte landet.

Et Epifat over Peder Jensen Schaarup, som var en ung købmand i byen, og som døde en af de første dage i marts 1737.

1758 oplyses at der findes to andre Epifater på væggen som ikke var vigtige.

En mindetavle dateret 7. marts 1779 over mor og barn, som var død h.h.v. for moderen omkring 1775 i barselsseng, og barnet døde 1797 i sit fjerde år.

Grundtvig-slægten har sine rødder i Nykøbing Sjælland.

En gravsten fra 1618 over borgmester i Nykøbing, Morten Tuesen, der døde 29. marts 1618 og hans hustru Ingeborg Andersdatter. 1908 var bevaret fire brudstykker af stenen, som var fundet i forskellige ejendomme i byen, bl.a. på slagtermester P. Brunchmanns gård, og foran et hus i Lergraven hvor det var genbrugt som trappesten. Det ene er stadig i kirken, mens de 3 øvrige er gået tabt.

Gravsten fra omkring 1836 over Ane Larsen, født Jensen, som døde 29. august i en alder af 69 år. Blev 1957 skænket til Odsherreds museum.

Kirtkegårdsmonumenter

Et monument fra omkring 1827 over distriktslæge Cornelius Lind død 5. marts 1825, og hans hustru Ingeborg Maria Lind, født Ashe, blev opsat af deres børn. Den står sydøst for kirken ved kirkegårdens sydside.

Et lignende opsat 1858 over distriktslæge i Nykøbing i 27 år, Eiler Andreas Kongsted. Står på kirkegården mellem kor og sydkapel.

Et monument over fire af Grundtvigslægtens sidste medlemmer i Nykøbing. De to brødre urmagersvend Axel Christian Grundtvig og student Lauritz Peder Grundtvig, samt deres forældre Karen Grundtvig, født Kjeldberg, og hendes mand købmand Morten Grundtvig. Indmuret i kirkegårdsmuren nord for kirken ud for koret.

Kirken har 250 siddepladser, og har fire klokker. På den ene Claus Daa til Ravnstrup, befalingsmand på Draxholm (Dragsholm Slot) og fru Ingeborg Parsberg, 1629. På den anden en munkeskrift. Den tredie er fra 1680.

Amtshospitalets kirke blev opført 1915 sammen med hospitalet, og var oprindelig "Annekskirke" til Nykøbing Sj. kirke, og blev senere den en slags "lejlighedskirke", hvor præsten fra Nykøbing Sj. kirke bl.a. juleaften afholdt gudstjeneste om formiddagen.

Sognepræster i Nykøbing Sjælland og Rørvig:

1559 Peder Christensen

1570 Hans Blasen

1571 Rasmus Clausen Charisius

1584 Mikkel Lauritsen

1619 Jacob Pedersen Worm

1635 Blasius Hansen Hafn

1660 Hans Barchmann

1669 Hans Christensen Gulich

1677 Ebbe Lauridsen

1683 Arnold Hofgaard

1698 Holger Nielsen Arctander

1712 Hans Madsen Bruun

1722 Jacoc Johansen Hyphoff

1755 Hans Thorebye

1761 Peder Jespersen Pedersen Hersleb

1766 Jørgen Borch

1769 Jochum Gregersen Bruun

1781 Ove Hansen Guldberg

1783 Alexander Holm

1787 Lorents Antonsen Bertelsen

1789 Frederik Christian v. Hauen

1793 Jens Conrad Halse

1802 Jacob Hansen Bang

1820 Johannes Weibel

1832 Jørgen Vilhelm Jørgensen

1843 Christian Severin Petersen

1852 Theodor Ferdinand Buddelund

1873 Johan Paul Carl Anton Ponsaing

1892 Laurits Jacob Ferd. Bostrup

1904 Knud Gotfred Knudsen

1930 S. Evaldsen.

Kapellan i Nykøbing Sjælland og Rørvig:

1927 Helge Hostrup

Kildemateriale: Nykøbing, udgivet af Nationalmuseet. Danske Kirker og Præstegårde bind 1.--SOC 2. jul 2011, 21:19 (CEST)