Rørvig

Det var selveste Københavns biskop , der engang skrev disse linier: Rørvig - navnet er som et solstrejf i sindet!

Rørvig begrænses mod syd og øst af Isefjorden, mod nord af Kattegat, og mod vest er kun vejen ind til Nykøbing Sjælland.

Man mener det oprindelige Rørvig har ligget omkring der hvor Rørvig kirke ligger, et godt stykke fra hvor Rørvig by i dag ligger, men sandflugten har simpelthen begravet byen, hvorefter beboerne så er flyttet ud til fjorden, og har grundlagt et nyt lille bysamfund her.

Højsandet skal være opstået ved, at Rørvig-bønderne satte risgærder op til værn for deres marker, og om disse gærder har i tidens løb sandet hobet sig op højere og højere. Det er her de traditionelle fodboldkamppe mellem et forstærket fodboldhold fra Rørvig og et fodboldhold af kendisser bosiddende i Sommerlandet finder sted, og som hvert år trækker et utroligt stort publikum til.

Denne egn var for ikke så forfærdelig mange år siden barsk og øde, men her, som så mange steder i Odsherred, blev man klar over, at skulle mennesker leve og eksistere her, så måtte der plantes. Holbæk amt gik foran og anlagde sin store "Sandflugtsplantage" ud mod Kattegat. Derefter skød den ene plantage op efter den anden, og landskabet skiftede karakter. Som sommerhusene kom til kom der endnu mere gang i plantningen.

Sagn:

Rørvig er kendt fra tidligt i vor historiske tid, for bl.a. Saxo påstår det var her på Isøre Ting, på Skansehage, kongerne kåredes. Men om det lige var her hvor man har rejst en 50 ton tung sten, vides ikke med sikkerhed, men det er et godt bud.

Og så har vi sagnet om Marsk Stig og Rørvig kirke. Men om han er begravet her eller et andet sted er de lærde rørende uenige om.

Et andet sagn med tilknytning til Rørvig er "Bruden fra Rørvig", der bl.a. har været litteratært behandlet af Vilhelm Bergsøe.

De kendte invaderer Rørvig:

Der er dog ikke alene en historisk, men i høj grad en kunstnerisk atmosfære over Rørvig. Mange af de sommergæster, der i slutningen af forrige århundrede kom til Rørvig, var nemlig kunstnere der fandt behag i egnens særprægede natur. I Lodsoldermandsgården boede i 1880-erne malerne Vilhelm Kyhn, Hans Nikolaj Hansen og Siegumfeldt. Senere slog Maleren N. P. Mols sig ned i et hus på Nørrevangsvejen, og digteren Henrik Pontoppidan kom også tidligt til egnen, hvor han boede sine sidste år i det smukke røde hus ved Kongeleddet, og til sidst fik sin grav på Rørvig kirkegård.

I 1885 kom Holger Drachmann og fru Emmy til Rørvig, og i en lejet stue i Tolder Olsens hus ved fjorden skal Drachmann - efter hvad maleren N. P. Mols` enke fortæller i en artikel i en artikel i det desværre ikke mere eksisterende "Det skønne Odsherred" - have skrevet "Der var engang". Den store digter fik dog ikke sin vilje, da han ville indridse sit navn i den brave tolders mahognibord.

Også Sofus Bauditz vegeterede i Rørvig mellem "Krøniker fra Garnisionstiden" og "Jul i Skovriddergården" - og ikke mindst hans fætter den muntre jagtjunker Peer Bauditz, der boede hvor "Feriehjemmet" lå.

Jævnligt besøgte digteren Meir Goldschmidt Rørvig, og han skrev som bekendt "Guds engel fra Rørvig" her. Det vides også, at Hermand Bang gæstede Rørvig når han holdt oplæsningsaftener i Nykøbing.

Også musikkens kunstnere kom til Rørvig. Den verdensberømte klavervirtuos Percy Granger besøgte Sophus Bauditz i Højsandshuset, hvor også Poul reumert var jævnlig gæst. Senere kom også komponisten Herman Sandby til. Også Louis og Margrethe Levy kom her tit og boede til sin død i Lodsoldermandsgården. Også kgl. balletmester Uhlendorff blev fast Rørvigboer, og siden fulgte mange af Den kgl. Ballets medlemmer hans eksempel.