Forskel mellem versioner af "Lars Kinimond"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 9: Linje 9:
 
Da familien kom til Danmark, fik den tilkendt en ryttergård i [[Grevinge sogn]].
 
Da familien kom til Danmark, fik den tilkendt en ryttergård i [[Grevinge sogn]].
  
Et medlem af familien flyttede til [[Vig sogn]] og bosatte sig i [[Eskilstrup]] for senere at købe gården [[Bodilsminde]] i [[Hønsinge]], som igennem flere slægtled var i familiens eje. Her blev Lars Kinimond født, og han overtog gården efter sin far.
+
Et medlem af familien flyttede til [[Vig sogn]] og bosatte sig i [[Eskildstrup]] for senere at købe gården [[Bodilsminde]] i [[Hønsinge]], som igennem flere slægtled var i familiens eje. Her blev Lars Kinimond født, og han overtog gården efter sin far.
  
 
Da han var midt i tresserne blev gården afhændet, og han bosatte sig i villaen ved siden af.
 
Da han var midt i tresserne blev gården afhændet, og han bosatte sig i villaen ved siden af.

Versionen fra 28. okt 2014, 15:31

Lars Kinimond, Bodilsminde, Vig sogn, Odsherred.

Man kaldte ham: Lyngens Skaber!

Han er født Nielsen 25. januar 1868, som søn af Anders Kinimond, født Nielsen, og hustru Bodil Sophie Larsdatter.

Navnet Kinimond er et skotsk adelsnavn, og slægten kom til Danmark via Reval i Estland for flere hundrede år siden. Stamtavlen kan føres tilbage til 1621. I 1710 faldt løjtnant Thomas Kinimond i et slag i Sverige.

Da familien kom til Danmark, fik den tilkendt en ryttergård i Grevinge sogn.

Et medlem af familien flyttede til Vig sogn og bosatte sig i Eskildstrup for senere at købe gården Bodilsminde i Hønsinge, som igennem flere slægtled var i familiens eje. Her blev Lars Kinimond født, og han overtog gården efter sin far.

Da han var midt i tresserne blev gården afhændet, og han bosatte sig i villaen ved siden af.

Lars Kinimond har fulgt hele udviklingen langs Sejerøbugten, og som ældre havde han rigelig tid til at være med i det store kultiveringsarbejde derude. Plantningssagen havde hans store interesse. Han var ekspert på dette område, og han har været en god rådgiver i valget af træer derude.

Han var hele Lyngens populære bedstefar, og ikke mindst de mange københavnere har ofte tyet til hans hjælp. Indenfor Odsherreds Plantningsforening, i hvis bestyrelse han sad i mange år, gjorde han et stort arbejde ved at medvirke ved tilplantningen af betydelige arealer i Odsherred.

Lars Kinimond var ugift, og han var sidste skud i lige linie på den gamle slægtsstamme.

Se også: Bodilsminde.

+ + +

Slægten:

Navnet Thomas Kinimond lyder fremmedartet, og slægtens historie er da heller ikke helt almindelig. Stamfaderen var en skotsk rytteriofficer, som i slutningen af 1700 tallet kom til Danmark fra Reval, og her blev kongens officer. Han blev tildelt en gård af det kongelige odsherredske gods, vistnok Ryttergården i Atterup. Under Svenskekrigen faldt han i 1710 ved Helsingborg. Hans søn, som også hed Thomas, blev underofficer ved Rytteriet, og kom med til Flandern, hvor han lå i 9 år. Han forelskede sig i en hollandsk pige, Karen Bone fra Groeningen. Hun fik en dragonhest at ride på, og på hesteryg fulgtes de nu ad gennem Tyskland til Danmark, hvor de i en fynsk landsbykirke blev viede.

Da det blev skik at vende navnene om, forsvandt navnet Kinimond for en tid og slægten førtes videre med gode danske navne som Thomsen, Andersen og Nielsen. En gren af Thomsen-slægten kom til Nykøbing Sjælland, og den kendte storkøbmand N. V. Thomsen og hans søn, sparekasseboqholder Carl Ludvig Thomsen var af denne slægt.

Lars Kinimonds bedstefar hed Andersen, han var født i Eskildstrup, og fæstede omkring 1800 Bodilsminde i Hønsinge. Den var på den tid på 86 tdr. land, og her begyndte han under meget små forhold.

Hans Søn tog navnet Kinimond og under første Verdenskrig lykkedes det en indkvarteret officer at lede slægtens forfædre op i Krigsministeriets arkiv.

En af de første af Kinimonds efterkommere i Atterup var fjordskipper, og han bragte kartoflen til Odsherred. Han havde set kartoflen i Frederiksværk, når han kom med fragt til Krudtværket, og han tog nogle med hjem. I den første tid var det en så sjælden vare, at drengen og lillepigen måtte dele een kartoffel til middagen, medens bonden og karlen fik hver en.

På den tid da slægten kom til Bodilsminde, var Lyngen ubeboet lige fra Høve Stræde til Ellingegården.

Det eneste hus på hele Lyngvejen, - den som dengang var hovedfærdselsåren mellem Nykøbing Sjælland og omverdenen, var den gamle Lyngkro i skellet mellem Vig og Højby sogne.

Kilde: Uddrag af artikel om ”Lyngens Skaber” i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 1 – 1999. – Arkivalier Online 2013.--SOC 11. feb 2013, 00:18 (CET)