Isøre Ting

Isøre Ting

Fra omkring år 500 til 1200.

Der synes at være en lang tradition for kongevalg på Isøre Ting. Sagnene nævner direkte valgene af Høder, Harald Hen og Niels, og inddirekte at det var gammel skik at danskerne valgte deres konge her; det blev fremhævet som uskik, hvis man af en eller anden grund fraveg traditionen. Efter valget på Isøretinget hyldes kongen på enkelte landsting.

Sandsynligvis var der tale om, at stormændne fra hird og flåde mødtes på tinge. Rigets opdeling i fire landskaber med næsten to hundrede herreder og underliggende skibener, der hver var pligtig til at stille et skib til rådighed for ledningsflåden, betød at man kunne sende styres- eller tillidsmænd til tinget når der skulle træffes beslutninger af national betydning.

Tingtraditionen byggede på oldgammel frimandsret og folkestyre for fælles anliggender. Man satte hinanden stævne, hvor man i nogle dage diskuterede, argumenterede, kævledes og strides under indtagelse af megen mjød, så alle ideer, indvendinger, frustrationer og fordomme kom til udtryk.

Herefter sov man rusen ud, og bagefter traf man en nøgtern beslutning i fællesskab.

Men skulle man tro nutidig historieskrivning var tinget ved Isøre ubetydeligt. Størstedelen af moderne fremstillinger af oldtid og vikingetid nævner det ikke, uagtet traditionen tidligt må have spillet en betydelig rolle i forholdet mellem konge og folk, og virket som samlende kraft for rigets enhed. Der er således grund til at bedømme Isøre ting, og blandt andet Saxos udsagn, i sammenhæng med andre nationale ting i Norden.

Før 1000-tallet var der i nordiske lande udpræget tale om èt og samme folk, der tænkte og talte ens, og blot var knyttet til forskellige geografiske områder eller riger af praktiske grunde. Rigerne var tilmed styret af konger, der efter sigende var indbyrdes beslægtede, eller tilhørte samme æt, som sønner eller efterkommere efter Odin. Odin var ifølge såvel Saxo, som den islandske historiker Snorri Sturluson en konge, der ved den romerske fremtrængen blev fordrevet fra sit rige ved Sortehavet, og drog nordpå med sit folk.

Almindeligvis regnes det islandske Alting for det ældste folketing, eller "verdens ældste demokrati". Men som anført af islændingene selv var forbilledet for dette ting fra sin oprettelse i år 930 det norske Gula-ting, der altså var ældre, og et overordnet fællesting for flere landskaber i Syd-Norge. Tilsvarende havde man længere mod nord Øre-ting nær Trondheim.

Når disse nationale ting er bedre kendt end det tilsvarende Isøre Ting i Danmark skyldes det utvivlsomt, at tingene er beskrevne i optegnelser og lovbøger, idet man ejede en fra Irland inspireret skriftkultur tidligere end Danmark.

Isøre Ting nævntes først i Sven Aggesøns og Saxos skrifter fra 1200-tallet. Den tidligste omtale hos Saxo var i forbindelse med Rolf Krake i Lejre, hvor Svenskekongen dræbte under et besøg dræbte kongen for selv at overtage den danske trone. Hans søn ankrede op med en stor flåde og ankrede op ved Isøre. "Her mødte det danske folk så frem og valgte ham til konge".

Hermed var Isøre angivet som valgsted for danske konger.

De to kongevalg, hvor Saxo udtrykkeligt angav Isøre som valgsted, var i 1074, hvor der var kampvalg mellem Harald III Hèn og Knud (den Hellige), og i 1104, hvor valget stod mellem Harald Kesja, der på det tidspunkt havde styret landet under faderen Erik Ejegods fravær og frem til hans død, og brødrene Ubbe og Niels. Begge valghandlinger var dramatiske, hvorfor Saxo fandt dem værd at omtale udførligt.

Sammenfattende må det vel siges, at Isøretinget har haft nationalkarakter, som det eneste ting for hele det danske rige, og med flere funktioner ud over kongevalg. Det har haft et demokratisk grundlag, og en tilsvarende betydning som de øvrige tidligere folketing i Norden.

Kildekenvisning: Uddrag af Sagn og Sagaer om kongerne i Rørvig og Sagnet om Isøre af Kurt Sørensen.--SOC 13. sep 2011, 13:07 (CEST)