Forskel mellem versioner af "Kakkelovnskrogen"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 8: Linje 8:
  
 
Kilder: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv
 
Kilder: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv
 +
 +
[[Kategori:Steder]]

Versionen fra 6. feb 2011, 14:55

Betegnelse for en del af Nykøbing-Slagelsevej, hvor denne ved Vig strejfer kanten af Jyderup Skov, før vejen fortsætter mod Høve.

På dette sted har vejforløbet i sin tid været et nærmest vinkelret sving med ikke få ulykker til følge. Kakkelovnskrogen kan altså være et såkaldt sammenligningsnavn, hvor man har associeret stedet med hjørnet, hvor kakkelovnen stod.

På Odsherred Lokalarkiv har vi dog også hørt en lidt anden forklaring på navnet. Engang skulle Lars Kinimond (som beplantede lyngområderne på Vig Lyng og Hønsinge Lyng i 1920’erne og 1930’erne) sammen med sin familie have holdt rast i skovkanten, hvor vejen drejer. Solen skinnede, og Kinimond fik det efterhånden varmt. Hvorfor han på et tidspunkt smed jakken med en bemærkning om, at her var ligeså hedt som i en kakkelovnskrog. Og den betegnelse skulle så have hængt ved siden.

Det er da muligt, at historien om Kinimond bare er skrøne, som aldrig har fundet sted. Men den er da noget mere farverig og charmerende end andre forklaringer, vi indtil nu har hørt.

Kilder: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv