Forskel mellem versioner af "Algade 3"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 47: | Linje 47: | ||
'''Bemærkninger:''' | '''Bemærkninger:''' | ||
+ | |||
+ | Her havde blikkenslager [[Alfred Bentsen]] sin virksomhed, Algade 3a, i mere end 30 år. | ||
Det var i denne ejendom sadelmager [[Sigurd Frederiksen]] havde sin forretning. | Det var i denne ejendom sadelmager [[Sigurd Frederiksen]] havde sin forretning. |
Versionen fra 17. aug 2013, 14:08
Algade 3, 3a, 3b, matr. nr. 1c, 1a, Nykøbing Sjælland.
Fra begyndelsen af 1780erne, og ind i begyndelsen af 1800tallet, var grunden ejet af møllere, der vist nok var tilknyttet møllen på Mølletoften vest for byen.
I de seneste generationer har her været sadelmagerværksted indtil først i 1960erne ved sadelmager Frederiksen.
Grunden er i tidens løb blevet frastykket i mindre grunde.
I 1865 matr. nr.2, hvor grundens tidligere beboelseshus lå, og i 1920 matr. nr. 1c, der samtidig blev bebygget med nedennævnte vestre længe.
Grundmuret ejendom i en etage over tre mindre kældre, og med teglhængt heltag.
Sammenhængende facadeforløb, men adskilt i to ejendomme ved facadebehandling, og brandkam i taget.
Der er en vestre længe på 10 fag, og en østre længe på ca. 19 fag, og begge længer er indrettet med beboelse i såvel stue- som tagetage, dog med en enkel butik i østre længe øst for dennes portfag.
Bag på grunden en nyere, grundmuret bygning med fladt tag, som er indrettet med butik og lager.
+
Den vestre længe er en udfyldning mellem de to nabohuse, hvilket har givet de meget skæve gavlafskæringer, i facade og profil er længen fint afpasset den østre længe.
Gadesidens nuværende opdeling med en to fags port, og seks fag vinduer, har tidligere været suppleret med to nu blændede dørfag, et på hver side af vinduesfagene. Siden er refemdfuget og gulmalet over brunmarkeret sokkel, og mod tag afsluttet med en hvidmalet, profileret gesims med sparenkopled.
Gårdsiden står tyndt skuret og gulmalet over sortmalet, fremkraget sokkel, og mod tag afsluttet med en aftrappet gesims.
Portrummet er i dag lukket med glassten og nye døre, og anvendes som adgangsrum til beboelsen. Under portfagene er en mindre grundmuret kælder med adgang fra gårdsiden.
Taget er opskalket og hængt med vingetegl. I gadesiden en zinkklædt tagkvist, og til gården fire tagvinduer.
+
Den østre gadelænge er opført omkring 1840, rimeligvis i 1844, hvor huset første gang takseres i brandtaxationerne. Det beskrives at være indrettet med to beboelser, hvilket må være en på hver side af porten.
Grundens kantede forløb er fint udnyttet i gadesidens "knækkede" endefag.
Under disse endefag er udgravet kældre, begge kampestensatte, og med adgang til gården. Den østre via en granitstenstrappe med skur over, den vestre via en nyere støbt trappe.
Gadesiden står pudset, gårdsiden skuret, og begge gulmalede over en pudset, gråmalet og let fremkraget sokkel.
Mod tag er gadesiden afsluttet med en profileret gesims med sparenkopled, hvidmalet og gårdsiden med en aftrappet gesims.
Længens vinduer er for en stor del originale. Portfløjenes bosserede fyldningsfelter, en fyldningsdør i porten, og to i gårdsiden, er tidstypiske for huset, og rimeligvis oprindelige. De indvendige døre er trefyldningsdøre.
Taget er kraftigt opskalket, og hængt med vingetegl. I rygningen tre murede skorstene, i tagets gadeside tre zinkklædte tagkviste med korspostvinduer, og syv tagvinduer. I tagets gårdside en fire fag bred frontkvist, og en pultkvist, begge indklædt med pap på tag og flunke, samt en tagkvist indklædt med zink. Alle kviste med tværsprossede vinduer.
Bemærkninger:
Her havde blikkenslager Alfred Bentsen sin virksomhed, Algade 3a, i mere end 30 år.
Det var i denne ejendom sadelmager Sigurd Frederiksen havde sin forretning.
1976 lå i ejendomme Trille Børnemode.
2012 husede ejendommen blomstrforretningen "Butik Lizzi", som lukkede dette år.
Kildehenvisning: Forsøg på en bygningsregistrant for Nykøbing Sjælland af Jørgen Gantshorn sidst i 1980erne.--SOC 12. jul 2012, 13:12 (CEST)