Christian Andersen Coldevins mange talenter

Christian Andersen Coldevin, præst ved Højby kirke, Højby sogn, Odsherred.

Der går mange historier om præsten i Højby, og her er nogle gengivet af historiefortælleren Lars Andersen 1918:

Min moder fortalte om en præst Coldevin i Højby, som skulle kunne binde med ord. Folk var slemme til at stjæle æbler i hans have, så en nat, som han lå i sengen, gav han sig til at le. Da konen spurgte ham, hvorfor han lo, sagde han: "Nu er de i haven for at stjæle æbler, men de kan blive stående der".

Om morgenen efter, der var en søndag, stod der ganske rigtig to mænd med hver sin tomme sæk på skulderen. de blev ved at stå der, til folk kom og skulle i kirke, så kunne disse se dem.

præstekonen gik da ind og sagde til præsten: "Det er dog synd, du lader de folk blive stående".

Præsten svarede: "De kan jo gå".

De kan ikke gå uden du siger det, sagde præstekonen.

præsten gik da hen og lukkede vinduet op og sagde: "Nu kan i gå".

Sækkene gled ned bag af ryggen ned på jorden, og mændene gik deres vej.

+

Samme præst var engang kørt en tur uden for Odsherred. Da de kørte hjem, og var kommen neden for Høve Stræde, sagde han til karlen som kørte: "Du må skynde dig at køre, for der står en mand hjemme i porten med en halv tønde rug på ryggen, som han har stjålet. Jeg har bundet ham, så han ingen sted kan komme, og kommer vi ikke snart hjem, så bær han sig fordærvet".

Da de kom hjem, stod der ganske rigtigt en mand i porten med en halv tønde rug på nakken.

+

Engang brændte møllestedet i Højby, og vinden bar på byen. Folkene i denne var meget bedrøvede, da de frygyede, at hele byen skulle brænde.

I deres vånde henvendte de dem om råd hos præsten, som sagde: "Men børn, hvorfor drejer i ikke vinden"?

Han gik derefter ned og gik en gang omkring ilden, så kom den ikke udenfor den kreds, hvor han havde gået.

+

Der hvor møllestedet i Højby er, kal have ligget en stor gård, som kaldtes Generalindens Gård.

Engang da de havde bagt, var der kommet ild i gården, og den brændte.

Manden, som boede i nabogården (nu Jakob Larsens), gik ind til præsten og sagde: "Nu brænder Generalindens Gård, og der er ingen redning for min og præstens gård". Vinden var nemlig i vest.

Præsten svarede så: "Kære, drej vinden".

Jeg kan fan piskme ikke, sagde manden.

Åh, lad mig få min slåbrok på, udbrød præsten. Så gik han tre gange om ilden, og slog med sit lommetørklæde ned mod søen.

Vinden sprang da over i syd, og al ilden fløj ned mod søen.

Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 21. apr 2013, 16:46 (CEST)