Forskel mellem versioner af "Arbejdsherberget i Kelstrup/Jyderup"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Arbejdsherberget i Kelstrup/Jyderup "Arbejde adler" oprettede omkring l. verdenskrigs udbrud en række arbejdsherberger rundt om i landet. I 1915 åbnedes et sådant på en g...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 45: | Linje 45: | ||
''Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 – 1998.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. feb 2013, 21:02 (CET) | ''Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 – 1998.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 9. feb 2013, 21:02 (CET) | ||
− | [[Kategori: | + | [[Kategori: Kroer og Hoteller]] |
Nuværende version fra 9. feb 2013, 21:04
Arbejdsherberget i Kelstrup/Jyderup
"Arbejde adler" oprettede omkring l. verdenskrigs udbrud en række arbejdsherberger rundt om i landet.
I 1915 åbnedes et sådant på en gård i Kelstrup hos Camilla og Niels Andersen.
Der kunne landevejens farende svende, håndværkere og andre uden fast arbejde og bopæl få en seng at sove i og et måltid mad, før de gik videre.
Herberget hørte under Centralforeningen af Arbejdsherberger i Danmark. Foreningen, som holdt herberget i gang, omfattede Vig, Grevinge og tildels Asnæs og Asmindrup sogne.
I 1925 var der 689 bidragydende medlemmer. Bidraget var 2 kr. årligt.
I 1925 var der 324 rejsende, som overnattede på herberget. Deraf var 140 arbejdsmænd. De øvrige var faglærte, deraf som de fleste 20 bagere, 24 snedkere og 30 maskinarbejdere. De fleste boede der kun en enkelt nat.
De første år modtog herberget mænd i alle aldre.
I 1922 var alderen på rejsende fra 16 til 82 år. 10 var under 20 år og 8 var over 70 år. 71 betalte for deres ophold. Resten udførte et lettere arbejde med at save og hugge brænde.
Senere ændredes reglerne, så ingen, som var over 70 år måtte bo på herberget, og ingen måtte bo der for betaling, men alle skulle så vidt muligt arbejde, undtagen på søn-og helligdage.
Det forarbejdede brænde blev dels brugt på stedet, dels solgt til private, men den største part blev aftaget af kommunerne.
Juleaften varder altid besøgende på herberget. De ensomme mænd fik en hyggelig og festlig aften sammen med familien. Traktementet var risengrød og flæskesteg, kaffe med kager, appelsiner og godter. Og de fik gaver, halstørklæder, vanter, strømper og lommetørklæder. Der var juletræ, der blev sunget julesalmer og herbergsbestyreren læste juleevangeliet.
Efter nogle år flyttede Camilla og Niels Andersen fra Kelstrup til en gård i Jyderup, og herberget flyttede med.
Det ophørte imidlertid i foråret 1927, og i sommermånederne derefter modtoges ingen rejsende, men 1. oktober åbnedes herberget hos tømrer Alfred Petersen, Jyderup, (Jyderupvej 9), der var antaget som bestyrer.
I ejendommen var der indrettet velegnede lokaler. Der var en sovestue med 4 senge og en reserveseng. Enkelte nætter var der ikke sengeplads nok, men så blev der redt op på gulvet i opholdsstuen.
Den første juleaften hos Kamilla og Alfred Petersen blev der brug for alle sengepladserne, idet der var 6 gæster. Næste dag ankom der to rejsende, der havde tilbragt julenat i en stald.
Juleaften formede sig som de foregående år på herberget, med julemiddag og juletræ sammen med familien.
Fra omkring 1930 var herberget lukket i sommermånederne juni, juli og august, men sognerådene kunne henvise dertil året rundt.
I 1930 henviste Vig sogneråd i 4 tilfælde og Asnæs 2. I årets øvrige 9 måneder var herberget besøgt af 420 rejsende.
Der blev i årets løb serveret 801 måltider, nemlig 418 morgen-, 3 middags-og 380 aftensmåltider.
Herberget er forlængst lukket, det er nok kun de færreste, der husker det - men måske er der gamle mænd rundt i landet, der mindes opholdet der.
Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 1 – 1998.--SOC 9. feb 2013, 21:02 (CET)