Prinsehøjene

Prinsehøjene i Kongsøre skov

De to gravhøje (Prinsehøje) i Kongsøre skov er fra den yngre stenalder, ca. 3.500 år f. Kr.

Frederik den VII lod den ene høj udgrave, da han var kronprins - deraf navnet - og det fortælles, at kronprinsen forlangte, at skovfogeden skulle lade sine heste slæbhe dæksten bort fra dyssekammeret. Denne brugte et gammelt udtjent hammertøj (tværstang foran hestevogn, hvortil træktøjet fæstedes) men hestene trak det over, og så opgav kronprinsen at flytte stenen.

I dækstenen findes 19 skåltegn, d.v.s. små fordybninger, som formentlig er lavet til et kultisk formål. En snæver gang fører ind i dyssekammeret i den udgravede høj.

Den østlige høj måler 23 m i diameter, og 2½ m i højden, og den vestlige måler 26 m, og er 3 m høj.

Hver høj rummer en stensat megalit gravhøj fra "tragtbægerkulturtiden".

De har været dækket helt med jord. Som ovenfor nævnt blev højenes tusindårige gravfred forstyrret af konprins Frederik, den senere Kong Frederik den VII, som gravede i dem, formodentlig i 1830-erne, og fik gravet dyssen fri på den østlige høj.

ved Nationalmuseets restaurering i 1937 blev gravhøjen på den østlige høj gravet helt fri, så den blev synlig, stenene rettet op, og der blev renset op.

Det er blevet fortalt at folk, for at undgå at dyssen på den vestlige høj, blev gravet ud, fik skovfogeden, der skulle stille med heste til at trække stenene væk, til at bruge gammelt seletøj, som blev ved at gå i stykker, og at det med til at prinsen opgav projektet.

Der er i alt mere end 50 dysser og gravhøje i Kongsøre skov.

På den vestlige høj vokser en gammel kroget eg, og på grund af sin smukke fremtoning på højen blev den administrativt fredet af skovdistriktet i 1907.

Kildemateriale: Skov- og naturstyrelsens folder.--SOC 14. jul 2011, 20:21 (CEST)